Ugens Vejr i Verden - Uge 27

Himmel og jord bli'r ét i denne uges Ugens Vejr i Verden.

Lørdag den 27. juni
Ny vejrsatellit godt til vejrs
Den amerikanske vejrtjeneste NOAA (National Oceanographic and Atmospheric Administration) fik lørdag et nyt værktøj sendt i omløb. Det drejer sig om den geostationære vejrsatellit GOES-14, der observerer atmosfæren fra en position 36.000 kilometer over ækvator. Netop den position tillader satellitten at hænge permanent over præcis det samme sted og dermed levere en konstant, livsvigtig strøm af data til meteorologerne om vejrets udvikling. De første seks måneder af GOES-14's liv går med at sikre, at alle systemer fungerer optimalt. Herefter placeres satellitten i dvale, så den er klar, når den nuværende operationelle GOES-satellit pensioneres. GOES satellitterne er med i et globalt netværk af geostationære satellitter som også de europæiske Meteosat satellitter er en del af. De geostationære satellitter bliver suppleret af satellitter i lav, polær bane. De giver mulighed for mere præcise data for højere breddegrader som f.eks. i det nordlige Skandinavien, på Færøerne og i Grønland.

Tirsdag den 30. juni
Solsonde si'r farvel efter 18 år
Tirsdag slukkede teknikere hos NASA for solsonden Ulysses efter 18 års tro tjeneste. På det tidspunkt havde Ulysses rejst 8,8 milliarder kilometer og blandt andet - for første gang - sendt data tilbage fra solens polregioner. Det kan lade sig gøre, fordi sondens bane ligger i et plan der er tæt på vinkelret på solens ækvator og planeternes baner. Ved at være aktiv i langt over én solpletperiode, der normalt varer 11 år, har Ulysses leveret et væld af informationer om det, men kunne kalde 'solens pulsslag'. De data danner baggrund for over 1.000 videnskabelige artikler og flere bøger. Ulysses blev sendt op i efteråret 1990 med rumfærgen Discovery.

Logoet for den amerikanske GOES-satellit.

Ulysses driver bort fra rumfærgen Discovery i 1990. Foto NASA.

Onsdag den 1. juli
Jordskælv rammer Kreta
Den græske ferieø Kreta blev onsdag lidt før middag ramt af et jordskælv på ca. 6,4 på Richterskalaen. Skælvet lå en i dybde af ca. 38 kilometer med epicenter omkring 100 kilometer syd for øen. De amerikanske geologiske undersøgelser (USGS) vurderer, at den potentielle skadevirkning på overfladen er begrænset. Internationale nyhedsbureauer har dog endnu ikke rapporteret fra Kreta (13:00 dansk tid). Skælvet blev efterfulgt af to mindre skælv på 4,6 og 5,1 Richter henholdsvis 12 og 29 minutter efter det store skælv og derefter flere endnu mindre efterskælv. Kreta ligger i en tektonisk aktiv region, hvor Afrika fortsat kolliderer med Europa. Zonen er præget af kompression som kommer til udtryk ved såkaldte overskydninger (eng: thrust fault), hvor en del af jordskorpen skydes ind over en anden. Jordskælvet onsdag har tilsyneladende sin oprindelse i en sådan overskydning der løber under det østlige Middelhav syd for Kreta.

Den tektonisk aktive zone hvor Afrika kolliderer med Europa. Pilen peger på Kreta. Bemærk overskydningen (Eng: thrust fault) syd for øen. Grafik Woodwalker/Wikipedia.

Tropisk regnbånd driver nordpå
En vigtig nedbørzone nær ækvator har langsomt men sikkert flyttet sig nordpå i de seneste 300 år, skriver forskere i juli-nummeret af Nature Geoscience. Hastigheden af regnbåndets rejse er beregnet til ca. 1,4 kilometer pr. år eller samlet set over 400 kilometer siden starten af 1700-tallet. Nedbøren i zonen er kritisk for mange ø-nationer nær ækvator, som får en stor del af deres ferskvand direkte i form af regn. Forskerne mener, at den nordlige drift af regnbåndet skyldes stigende temperatur. Frem mod det 19. århundrede var årsagen primært afslutningen på den naturlige, globale kuldeperiode kendt som Den Lille Istid. Fra starten af det 19. århundrede og fremefter er årsagen primært den menneskeskabte globale opvarmning drevet af drivhusgasser. Nedbørzonen nær ækvator er koblet til den såkaldte 'intertropiske konvergenszone' eller ITCZ. ITCZ strækker sig rundt om hele Jorden og er der hvor passatvindene fra både den nordlige og den sydlige halvkugle mødes. Nord for Ækvator bliver luften i ITCZ opvarmet af stærk sol og varmt havvand, hvorved der bliver trukket luft ind fra nord og syd. Denne luft opvarmes, stiger og afkøles, hvorved fugten i luften afgives i det ækvatoriale lavtryksbælte (som ITCZ også kaldes) der giver ophav til megen regn-, torden- og uvejr.

Udvalgt og redigeret af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk og Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 4. juli 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder