Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
Her startede du Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Ugens Vejr i Verden - Uge 27 2004

Wimbledon gik i knæ, inderne chokerede og i Danmark var der 'elverpiger' på himlen. Alt det og meget mere i Ugens Vejr i Verden.

 Lørdag den 26. juni
Europa og USA enige om satellitnavigation
Lørdag kunne britiske BBC fortælle, at der er opnået enighed mellem Europa og USA om standarden for satellitnavigations-systemer. Det europæiske Galileo og det amerikanske GPS kommer nu til at operere på samme frekvenser, hvilket bliver en klar fordel for fremtidens GPS-baserede meteorologiske satellitter. De første fire Galileo satellitter forventes opsendt i 2005 eller 2006.
   En satellit fra det europæiske Galileo satellitnavigationssystem
En satellit fra det europæiske Galileo satellitnavigationssystem.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Søndag den 27. juni
Vejret knækkede Wimbledon
For kun tredje gang i historien måtte Wimbledons arrangør - All England Club - ty til at spille tennis på den traditionelle hviledag, søndag. Ligesom de to tidligere gange i 1991 og 1997 var det vedvarende regn i første uge af turneringen, der gjorde udslaget.

Mandag den 28. juni
En turistfælde i ordets egentlige forstand
Mandag sad 2.000 turister stadig sneet inde i Perus turistfælde Cuzco, der ligger nær den sagnomspundne inkaby Machu Picchu. Til trods for byens beliggenhed i 2.800 meters højde er det over 20 år siden, der sidst faldt sne i området. Perus meteorologiske institut SENAMHI forklarer, at det usædvanlige vejr skyldes mødet mellem en varm, fugtig, ækvatorial luftmasse og kold luft fra den sydlige del af Andesbjergene.

Tirsdag den 29. juni
Et unormalt normalt år
Tirsdag kunne det indiske meteorologiske institut - IMD - gå til pressen med en særdeles unormal melding. Forventningerne til årets monsun er, at der vil falde 100% af normalnedbøren i alle regioner. IMD's direktør S.K. Srivastav fortalte de lamslåede reportere, at usikkerheden på prognosen er ±4%. En absolut gennemsnitlig nedbørsæson er naturligvis noget af det mest unormale, man kan forestille sig.

Tirsdag den 29. juni 2004 snuppede den amerikanske GOES-9 satellit et imponerende billede af de to tyfoner Mindulle og Tingting i det nordvestlige Stillehav.

To tyfoner på tur
Tirsdag snuppede den amerikanske GOES-9 satellit et imponerende billede af de to tyfoner Mindulle og Tingting i det nordvestlige Stillehav (foto). Mindulle strejfede det nordøstlige Filippinerne tirsdag med voldsom nedbør til følge. Onsdag bliver det Taiwans tur til at få den ubudne gæst på besøg.

Onsdag den 30. juni
Regnen bliver ved i Texas
Onsdag regnede det for 18. dag i træk i det nordlige Texas; og det er rekord for juni. Samtidig åbnede himlen sluserne over det sydlige Texas, som fik 180 millimeter på tre timer. I juni måned er der i gennemsnit faldet 268 millimeter nedbør i Texas og det er - til trods for, at det svarer til 35-40% af Danmarks årsnedbør - ikke rekord. I 1928 faldt der nemlig hele 294 millimeter.

Torsdag den 1. juli
Great Barrier Reef bliver nationalpark
Torsdag erklærede den australske regering ca. 1/3 af koralrevet Great Barrier Reef for nationalpark. Revet er blandt andet truet af fiskeri; og det er en af de farer, som ny lovgivning skal tage hånd om. Værre er det imidlertid, at revet også trues af højere havtemperaturer som følge af den globale opvarmning. Varmt vand fører nemlig til, at de alger, som koraldyrene har boende, dør, hvilket igen fører til korallernes død.

Fredag den 2. juli
Lysende natskyer over Danmark
Natten til fredag var det for en gang skyld næsten skyfrit over store dele af Danmark. Det gav mulighed for at observere et fænomen, der - sammen med elverpiger - hører sommernætter til. Flere steder i landet kunne man nemlig - som Jens Jacobsen fra Fredericia, der havde kameraet klar - se lysende natskyer. Lysende natskyer er skyer af is- og aerosol-partikler i så stor højde, 80-85 km, at de belyses af Solen efter solnedgang. Her i landet forekommer de især om sommeren, hvor den øvre atmosfære, mesosfæren, er ekstremt kold.

Udvalgt og redigeret af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI, 2. juli 2004.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev

   Natten til fredag den 2. juli 2004 kunne man se lysende natskyer over Danmark.
Natten til fredag den 2. juli 2004 kunne man se lysende natskyer over Danmark. Foto Jens Jacobsen, Fredericia.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Koldeste april
Kom i 1888, hvor den gennemsnitlige temperatur var 2,5°C. Det er 3,2° under normalen.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif