Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
Her startede du Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Ugens Vejr i Verden - Uge 25 2005

Napoleon tabte til vejret, rumsonde kom skidt fra start og hedebølge kostede dyrt.

Lørdag den 18. juni
Vejret var Napoleons Waterloo
Vejret var en vigtig faktor, da Napoleon blev besejret af Wellington ved Waterloo den 18. juni 1815. Særligt et voldsomt tordenvejr dagen før var afgørende, påstår Dennis Wheeler og Gaston Demarée i seneste nummer af Weather. Napoleon følte sig nødsaget til at angribe Wellingtons tropper - i landsbyen med det nu så berømt navn - allerede om morgenen den 18; fordi prøjsiske forstærkninger var på vej. Det blev skæbnesvangert. Hestene svækkedes af at vade i ankeldybt mudder, krudtet i riflerne blev vådt, tåge hindrede udsynet til slagmarken og kanonerne sad fast - et rigtigt Waterloo.

Tirsdag den 21. juni
Strand blæst til havs
Kraftig blæst sendte tirsdag store mængder sand ud over det Røde Hav fra Sudan, Eritrea og Etiopien mod Yemen og Saudi Arabien på den anden side. Foto fra NASA's Aqua satellit.

Colorado Spring begravet i 30 cm hagl - to drenge druknet
Sneplovene måtte i brug på de større gennemfartsveje, da den sydøstlige del af Colorado Springs tirsdag blev passeret af et uvejr, som dumpede op til 30 centimeter hagl og megen regn. To drenge omkom, da den megen vand fik blandt andet Monument Creek til at gå over sine bredder, rapporterer KKTV. Brandvæsenet i Colorado Spring opfordrer nu forældre i området til at lære deres børn, at de skal holde sig væk fra kanaler, åer og floder - særligt når det regner. En enkel bilist måtte en tur på skadestuen med lette forfrysninger, mens andre pænt måtte vente i bilerne til vejene var ryddet. Vandet - i såvel fast som væskeform - gav efterfølgende en hel del vandskader i huse og butikker. Normalt får området omkring 46 millimeter nedbør i løbet af hele juni, og redningsmandskabet i Colorado Springs havde da også travlt

Med solen i ryggen ud i solsystemet (eller ikke)
Tirsdag var dagen, hvor folkene bag rumsonden Cosmos 1 skulle nyde frugterne af års udviklingsarbejde. Sådan blev det desværre ikke. Noget gik galt allerede under opsendelsen fra en russisk ubåd og kontrolrummet fik aldrig etableret kontakt til sonden, der formetlig er styrtet i havet eller endt i en helt forkert bane. Cosmos 1 skulle demonstrere, at teknologien 'solsejl' kan bruges som fremdrift i rummet. Solsejl svarer stort set til et almindeligt sejl; blot er sejldugen langt tyndere og det er trykket fra solvinden, der skubber bagpå.

Kraftig blæst sender store mængder sand ud over det Røde Hav fra Sudan, Eritrea og Etiopien. Foto fra NASA’s Aqua satellit.
Sandstorm over Det Røde Hav. Foto fra NASA's Aqua satellit.

Rumsonden Cosmos 1. Grafik Rick Sternbach / The Planetary Society
Rumsonden Cosmos 1. Grafik Rick Sternbach / The Planetary Society
.

spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Onsdag den 23. juni
Hedebølge koster dyrt
En månedlang hedebølge med temperaturer til tider i nærheden af 50°C har lagt sig som en tung dyne over dele af Indien, Nepal, Bangladesh og Pakistan, skriver flere nyhedsbureauer. Indtil videre har hedeslag, og dehydrering kostet op mod 375 livet, og myndighederne frygter, at tallet vil stige. Myndighederne i området kalder sommeren for den varmeste nogensinde målt. Hårdest ramt er Indiens fattige delstat Orissa, hvor op mod 100 har mistet livet i varmen. Den massive hede har lagt markerne øde og tørre hen, og den har udtørret søer og floder før den årlige monsun-sæson. Sidstenævnte kan give problemer; for hvis floderne er helt udtørrede inden regnsæsonen, opsuger flodbunden en mindre del af nedbøren med oversvømmelser til følge.

Torsdag den 24. juni
Massive oversvømmelser i Kina
Op mod 732 er enten omkommet eller savnet på grund af styrtregn og deraf følgende oversvømmelser i år i Kina, skriver flere medier. De hårdest ramte områder Guangdong, Guangxi og Fujian står over for potentielle katastrofer, fordi vandet stadig stiger i floderne og truer med at oversvømme både diger og reservoirer. Alene i de tre områder er op mod 11,6 millioner påvirket af oversvømmelserne, oplyser Indenrigsministeriet. I hele landet er mindst 567 omkommet og 165 savnes i forbindelse med ulykker forbundet med styrtregn siden årets begyndelse. I alt er 2,45 millioner kinesere blevet evakueret i løbet af året.

Udvalgt og redigeret af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk og Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI, 24. juni 2005

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Ugens Vejr i Verden - Uge 24 2005
 Ugens Vejr i Verden - Uge 23 2005
 Ugens Vejr i Verden - Uge 22 2005
 Ugens Vejr i Verden - Uge 25 2004
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Vådeste forår
Kom i 1983 med hele 285 millimeter nedbør i perioden marts-april-maj.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif