Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
Her startede du Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Ugens Vejr i Verden - Uge 24 2004

Schwarzenegger på besøg, habit-løse kinesere og selvpudsende vinduer er bare lidt af Ugens Vejr i Verden.

Lørdag den 5. juni
Schwarzenegger på dige-besøg
Californiens guvernør, skuespilleren Arnold Schwarzenegger, besøgte lørdag stedet vest for Stockton, Californien, hvor et digebrud i sidste uge oversvømmede et ferskvandsdelta og mange landbrugsjorde ved San Joaquin-Sacramento (foto nedenfor). Han erklærede deltaet for katastrofeområde, og åbnede dermed for, at de berørte landmænd kan få hjælp fra staten, skriver lokale medier.

Det ventes at tage over halvanden måned at reparere skaden på diget og pumpe saltvandet væk fra de godt 4500 hektar oversvømmede landbrugsjorde. Oprydningen ventes at koste i omegnen af 20 millioner dollars (120 millioner kroner).

Søndag den 6. juni
Storm og regn i Lahore
Mindst syv mistede livet, da en voldsom storm med kraftig nedbør søndag hærgede det nordøstlige Pakistan, skriver den pakistanske netavis Dawn. Stormen var så kraftig, at flere huse faldt sammen, og en hangar i byens gamle lufthavn kunne heller ikke holde til de store kræfter.

Mandag den 7. juni
Texas fik vejr-bank igen
Texas måtte natten til mandag atter lægge ryg til stryg fra vejrets side. Denne gang var det et voldsomt uvejr med vindstød på op til 110 km/t og store mængder regn, som piskede ind over Fort Worth. Dele af byen fik i løbet af de tidlige morgentimer hele 152 mm regn, hvilket svarer til en meget nedbørrig måned i sensommer-Danmark. Regnen gav ophav til oversvømmelser og midlertidig udfald på el-nettet.

Tirsdag den 8. juni
Drop habitten, og spar penge på strøm
I Kina opfordrer myndighederne forretningsfolk til at lade habitterne hænge hjemme i skabene, mens sommervarmen er på sit højeste. På den måde håber myndigheder, at landets mange aircondition-anlæg ikke vil trække mere strøm end højst nødvendigt. Aircondition er en rigtig pengesluger i Kina og står for hele 40% af det samlede el-forbrug i Beijing i sommermånederne, hvor temperaturerne ofte er i nærheden af 40°C.

   Det oversvømmede ferskvandsdelta ved San Joaquin-Sacramento; Californien, set fra satellit.
Resultatet af det brudte dige ved San Joaquim-Sacramento floddeltaet ses på disse to billeder fra den amerikanske Aqua-satellit. Nederste billede er fra den 2. juni, mens øverste billede er fra den 5. juni, hvor diget er gennembrudt og dele af ferskvandsdeltaet er oversvømmet.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Selvpudsende vinduer på vej
Et engelsk firma har - ved at lægge et ekstremt tyndt lag titaniumoxid på glasset - opfundet det selvpudsende vindue; skriver BBC news tirsdag. Titaniumoxiden absorberer Solens ultraviolette stråling og nedbryder gennem en proces kaldet fotokatalyse, det organiske snavs, der sidder på ruden. Herefter kan glasset nemt spules rent med en vandslange - eller endnu nemmere: Af regnen. Vinduet er allerede forsøgsvis installeret flere steder i England; blandt andet i bebyggelser med ældreboliger.

Onsdag den 9. juni
Minitornado raserede Melbourne-forstad
30 sekunder. Det var alt, hvad der skulle til, for en såkaldt mini-tornado for at rasere 70 huse i Melbourne-forstaden Noble Park North sent onsdag aften. Mini-tornadoen var væk efter 30 sekunder og efterlod flere dages oprydningsarbejde og nedrevne el-kabler.

Torsdag den 10. juni
Fortid sladrer om nutiden
Atmosfærens indhold af drivhusgassen kuldioxid er i dag højere end på noget andet tidspunkt de seneste 440.000 år. Det skriver holdet bag en netop afsluttet, tre kilometer lang, iskerneboring på Antarktis torsdag i tidsskriftet nature. Et højt indhold af kuldioxid i atmosfæren menes at medføre højere temperaturer på globalt plan. Koncentrationen af kuldioxid er steget med over 30%, siden mennesket for alvor begyndte at afbrænde fossilt brændsel - der har kuldioxid som spildprodukt - omkring år 1800.

Fredag den 11. juni
Snekanoner på højtryk
Fredag markerer den officielle start på skisæsonen i australske Snowy Mountains. Hotellerne i området melder 'alt udsolgt', men en meget vigtig gæst udebliver tilsyneladende. Ja, rigtig gættet - ingen sne… Til gengæld ligger temperaturen på den rigtige side af frysepunktet, set med vintersportsøjne, så snekanonerne arbejder på højtryk for at have pisterne klar til weekenden.

Udvalgt og redigeret af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk og Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI, 11. juni 2004

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotÅrets anden sommerdag og hidtil varmeste dag i år
18.05.2013 21:09
 Værd at vide
 Ugens Vejr i Verden - Uge 23
 Ugens Vejr i Verden - Uge 22
 Ugens Vejr i Verden - Uge 21
 Hønen eller ægget - CO2 eller klima?
 Tornadoer og skypumper
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Koldeste april
Kom i 1888, hvor den gennemsnitlige temperatur var 2,5°C. Det er 3,2° under normalen.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif