Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
Her startede du Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Ugens Vejr i Verden - Uge 23 2005

Nøgne nepalesere, romancerende floridanere og produktive meteorologer er blot lidt af Ugens Vejr i Verden.

Lørdag den 4. juni
Nøgne nepalesere nøder nærig nedbørgud
Hundrede sortmalede, nøgne, nepalesiske kvinder, forsøgte for nyligt at gøre noget ved den livgivende regn, som ind til videre er udeblevet, skriver Kathmandu Post. De dansende kvinder forsøger, at pådrage sig regngudens gunst med deres spektakulære regndans, så der kan komme gang i afgrøderne. Desværre kan meteorologerne ikke hjælpe - de kan kun konstatere, at monsunen i år er forsinket.

Søndag den 5. juni
Monsun til tiden - sådan da.
I modsætning til Nepal så fik det sydlige Indien søndag - med kun fire dages forsinkelse - monsun næsten til tiden. Monsunregnen er livgivende for det indiske landbrug, der er vitalt for landet bruttonationalprodukt og beskæftiger over 2/3 af landets milliardbefolkning. De meteorologisk myndigheder i Indien forventer en regnsæson nær det normale med 98% af gennemsnitsnedbøren.

Tirsdag den 7. juni
Bulgariens floder strømmer over
For anden gang på få uger har kraftig regn fået Bulgariens floder til at gå over bredderne, skriver flere nyhedsbureauer tirsdag. I det vestlige Bulgarien løb floden Struma over sine bredder, og en kvinde druknede i den opsvulmede flod. Også Iskar-floden, nær hovedstaden Sofia, løb over og det førte blandt andet til evakuering af et psykiatrisk hospital. Det nationale Borgerbeskyttelsesagentur advarer om, at også Ogosta-floden i det nordvestlige Bulgarien kan forårsage oversvømmelser.

 Onsdag den 8. juni
Stormfulde romancer - ni måneder senere...

Hurricane Charley, Frances, Ivan og Jeanne som i sensommeren 2004 hærgede dele af Caraibien og USA, gav mange timer uden strøm og uden mulighed for at færdes udendørs for de ramte. Det tvang mange til at finde på indendørs aktiviteter under det dårlige vejr. Siden Hurricane Charley var på spil er der nu gået 40 uger - eller ca. ni måneder - og de indendørs aktiviteter kan nu ikke længere skjules bag store kjoler og andet graviditetstøj. De vil ud, og i Florida oplever de et sandt babyboom, skriver Orlando Sentinel. På et enkelt hospital i Florida er der hele 26% flere fødsler i denne tid, end den tilsvarende tid sidste år. Det må vist siges at være stormfulde romancer...
   Metanvulkan på overfladen af Titan - den største af Saturns måner. Foto fra Cassini-Huygens sonden.
Metanvulkanen på overfladen af Titan - den største af Saturns måner. Foto fra ESA/NASA-sonden Cassini-Huygens.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Chanceløs metanvulkan
Metan er en krasbørstig drivhusgas. Per molekyle er den faktisk 20 gange kraftigere end kuldioxid på 100-års skala. Så når nu forskere opdager en kæmpevulkan, der konstant bøvser store mængder metan ud i atmosfæren, så er det godt, at den atmosfære er Titans - den største af Saturns måner (foto ovenfor). Vulkanen - der er spottet med den europæisk/amerikanske rumsonde Cassini-Huygens - består tilsyneladende af frosset metan og er ca. 30 kilometer i diameter, skriver esa.int onsdag.

50.000 meteorologer på tæerne
Onsdag henstillede den øverste leder for Kinas 50.000 meteorologer alle vejrfolk til at være helt oppe på tæerne i de kommende uger. Det skal de være for at varsle kraftig regn og oversvømmelser til beredskab og befolkning så tidligt som overhovedet muligt. Appellen kommer efter en uge, hvor meget store nedbørmængder har fyldt mange floder til bristepunktet og krævet over 100 menneskeliv. I dele af det sydlige Kina er der faldet en halv meter regn på under én uge - ikke meget mindre end Danmark får på et helt år! Det er dog ikke helt så vildt, som det lyder. Mange steder sydpå i verdens folkerigeste nation er normalnedbøren for juni på over 300 millimeter.

Torsdag den 9. juni
Sæsonens første atlantiske system navngivet
Tropiske cyklon Arlene set fra Goes-12-satelitten.
Torsdag blev dagen, hvor den atlantiske hurricane-sæson for alvor blev blæst i gang med den første navngivne tropiske storm - Arlene (foto fra GOES-12 satellitten). Den atlantiske sæson løber fra 1. juni til 30. november, og de tropiske lavtryk får navn efter en på forhånd angivet liste, når og hvis de udvikler sig til egentlige stormlavtryk. Arlene blev torsdag opgraderet til et stormlavtryk. Der er fredag stormvarsel for det vestlige Cuba. Det amerikanske National Hurricane Center venter, at Arlene vil krydse Den Mexikanske Gulf i løbet af fredag og lørdag for at gå i land lørdag/søndag. Der er udsendt stormvarsel fra kyststrækningen mellem Morgen City i Louisiana og Indian Pass i Florida. Arlene havde tidligt fredag vindhastigheder i nærheden af 90 km/t (25 m/s) og ventes at tiltage en smule i styrke over de kommende timer.

 Fredag den 10. juni
Ny bog fra tv-meteorolog
Jesper Theilgaard udgiver i dag sin nyeste bog, 50 vejrvarsler der [måske] virker. I bogen gennemgår tv-meteorologen en række gamle danske vejrvarsler og undersøger om der er meteorologisk hold i dem. Theilgaard kategoriserer således 'Som det blæser på tamperdag, skal det blæse i tre måneder' som noget meteorologisk sludder, mens 'Når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk' får højeste varslingsmæssige udmærkelse. Bogen er på 140 sider, illustreret og udgivet på forlaget Gyldendal. Vejledende udsalgspris er 129.00 kroner.
   Forsiden af 50 vejrvarsler
Forsiden af Theilgaards nye bog.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Udvalgt og redigeret af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk, og Niels Hansen, nsh@dmi.dk.
DMI, 10. juni 2005

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Storm-navne i det vestlige, tropiske Atlanterhav
 Følg selv Arlene hos NOAA (eksternt link)
 Ugens Vejr i Verden - Uge 22 2005
 Ugens Vejr i Verden - Uge 21 2005
 Ugens Vejr i Verden - Uge 20 2005
 Ugens Vejr i Verden - Uge 23 2004
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Danmark i maj
Har 48 mm nedbør fordelt på 8 dage, 209 solskinstimer og en gennemsnitlig temperatur på 10,8°C.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif