Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
Her startede du Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Ugens Vejr i Verden - Uge 20 2004

Vulkan i udbrud, godstog på afveje og royal hat på flyvetur - alt det og meget mere i Ugens Vejr i Verden.

Lørdag den 8. maj
Kinesisk tornado
Lørdag fik byen Qishi i Kinas sydlige Guangdong provins besøg af en sjælden turist på de kanter - en tornado. 500 huse og et større antal tilskadekomne nåede den ubudne gæst at få på sin samvittighed under det korte visit.

Søndag den 9. maj
Sne uden for sæsonen
Det nordøstlige Frankrig blev søndag overrasket af et voldsomt snevejr. Snevejret kom mildest talt uden for sæsonen, og visse steder faldt op til 30 centimeter sne med det resultat, at flere bjergveje måtte lukkes. Op mod 5.000 husstande i Jura- og Doubs-regionerne måtte klare sig igennem natten uden strøm. Også det sydlige Sjælland fik en snert vinter søndag, da en voldsom byge afleverede et skud hagl af en anseelig størrelse (foto).

Fra asken til ilden i Kamchatka
Søndag klokken ca. 14 dansk tid gik Sheveluch vulkanen i den østrussiske provins Kamchatka i udbrud. Et synligt tegn på aktiviteten er den 8.000 meter høje søjle af aske, der driver mod sydøst - ud over Stillehavet (foto).

Mandag den 10. maj
Storm hæmmer hummerfangst
Newfoundlands hummerfiskere måtte mandag konstatere, at weekendens stormvejr langs vestkysten var gået hårdt ud over deres hummertejner (hummerfælder, red). Hver fisker må sætte 300 tejner ud, og flere af dem måtte sande at mellem 60 og 90 procent af tejnerne var blevet ødelagt af stormen. Ifølge fiskerne er det første gang, at de har mistet så meget udstyr på grund af én storm, skriver lokale medier.

Store hagl fra Karrebæksmindeområdet
Søndag fik S
ydsjælland et skud hagl. Her en ladning fra Karrebæksminde. Foto Steen Høpfner.

NOAA-17 foto af Sheveluch vulkanen i udbrud.
Satellitbillede fra den amerikanske NOAA-17 satellit, der viser askefanen fra Sheveluch vulkanen. Det lidt mærkeligt farvede - men yderst illustrative - foto opnås ved at trække billedkanal 5 (12 µm) fra billedkanal 4 (11 µm). Det gør erfaringsmæssigt luftbårne silikatpartikler meget tydelige. Teknikken benyttes i vid udstrækning for at give blandt andet meteorologerne så mange informationer som muligt.

spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Tirsdag den 11. maj
Advarer mod tasmansk uvejr
New Zealands MetService udsendte tirsdag adskillige advarsler om kraftig regn for Sydøens vestkyst. Det er et komplekst lavtrykssystem fra Tasmanhavet, der truer, oplyser MetService. Den ventede voldsomme regn menes at nå til Nordøen i løbet af onsdag.

Godstog afsporet af tornado
En tornado, som tirsdag fejede hen over Hartley i den amerikanske delstat Texas, præsterede at afspore 15 vogne af et tomt godstog på vej gennem området. Ingen kom til skade, men den ene af de tomme godsvogne blev blæst 100 meter væk fra sporene.

Onsdag den 12. maj
Sne og regn i Canada - men ikke nok
Mellem 10 og 40 millimeter regn og sne (omregnet til mm regn) ramte onsdag de tørkeramte jorde i det sydlige Canada. Landmændene i de centrale og nordlige prærieområder fik dog ikke glæde af nedbøren, som de så desperat har brug for.

Torsdag den 13. maj
Vinden tog Mary Donaldsons hat
Mange ulykker har den lavet gennem tiden; vinden. Men det puds den spillede Mary Donaldson, da hun torsdag besøgte det danske Folketing, var dog noget af det forargeligste. En luftning på 4 m/s fra nordøst snuppede fikst Marys hat - og blæste den et langt stykke! Den løbske hovedbeklædning blev heldigvis hurtigt indfanget og bragt tilbage på rette sted. DMI ta'r naturligvis det fulde ansvar...

Fredag den 14. maj
Luftforurening ændrer gener
Bestemte typer af luftforurening kan være årsag til arvelige ændringer i mus' arvemasse (DNA). Det skriver James Quinn og kolleger i fredagens udgave af tidsskriftet Science. Forskerne placerede hanmus tæt ved blandt andet en motorvej og et stålvalseværk. Ti uger senere lod de hanmusene få adgang til hunmus og tjekkede så afkommet for DNA ændringer. Resultaterne viser, at hanmus, der indånder partikler fra biludstødning i en periode, får afkom med 2,8 gange flere ændringer i arvemassen end hanmus, der ånder filtreret luft. Forskerne ved endnu ikke om det fører til en øget sygelighed eller lignende hos afkommet.
Science, Vol 304, p. 1008-1010.

Udvalgt og redigeret af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk og Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI, 14. maj 2004

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Er der en årstid for vulkanudbrud
 Vejrsatellitternes billedkanaler
 Ugens Vejr i Verden - Uge 19
 Ugens Vejr i Verden - Uge 18
 Ugens Vejr i Verden - Uge 17
 Ugens Vejr i Verden - Uge 16
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Tsunami:
Japansk ord for meget lange havbølger forårsaget af undersøiske jordskælv, vulkansk aktivitet eller tropiske cykloner.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif