|
|
 |
| Arkiv |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| Tjenester |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| Udenlandske |
|
|
|
|
|
|
 |
 |

 |
Ugens Vejr i Verden - Uge 19 2010
Kraftigt skælv, alvorlige rengskyl og aske i Ugens Vejr i Verden.
Lørdag den 8. maj Eyjafjallajökull asker videre NASA offentliggjorde lørdag det seneste i en lang række satellitbilleder af den islandske vulkan Eyjafjallajökull og dens askesky. Ser du nøje på fotoet, er det imidleretid muligt at se hele to askeskyer. En øvre askesky fra selve vulkanen som driver mod sydøst båret af vinden i ca. 5 kilometers højde og så en nedre askesky der driver nærmere stik syd med vinden nær jordoverfladen. Asken i den nedre askesky er aske, som har været aflejret på overfladen i en periode svag vind, men som nu får endnu en lufttur - formentlig fordi vindhastigheden igen er steget. De to askeskyer viser det interessante forhold, at vinden ikke blæser i samme retning i alle højder- noget der er med til at gøre meteorologi både facinerende og kompliceret.
 Eyjafjallajökull igen, igen, igen (igen). Se brødtekst for forklaring. Foto NASA.
Søndag den 9. maj Alvorlige regnskyl plager sydlige Kina Op mod 70 kinesere er omkommet på grund af voldsom nedbør siden onsdag, skriver nyhedsbureauet Xinhua søndag. Regnen har ramt provinsen Jiangxi i det sydligeøstlige Kina og blandt andet udløst mudderskred, digebrud og skader på veje, elforsyning og broer. Ifølge franske AFP skulle op mod 10.000 hjem desuden være beskadiget. I løbet af ugen nærmer endnu et stort regnområde sig regionen, og myndighederne advarer om, at det ikke er slut endnu.
 Ifølge prognoserne ligger endnu et markant regnområde over det østlige Kina sidst på ugen. Grafik fra Verdensvejr på dmi.dk.
|
|
 |
 |
 |
 |
Indonesien: Kraftigt skælv uden ofre Søndag ramte et kraftigt jordskælv på 7,4 Richter det nordlige Sumatra. Myndighederne udstedte kortvarigt et tsunamivarsel for området, som også var hårdt ramt under den store tsunami 26. december 2004. Varslet blev dog afblæst efter ca. 1½ time og der er ingen meldinger om tilskadekomne.
Tirsdag den 11. maj Oliespild i Mexicanske Golf vokser stadig Efter ca. tre ugers lækage vokser mængden af olie i den Mexicanske Golf fortsat. Teknikerne kæmper for at lukke af for den løbske oliebrønd efter eksplosionen på boreplatformen Deepwater Horizon, men det er usikkert hvor længe der går, før udslippet stopper. Olien i den Mexicanske Golf har stadig langtfra opfyldet sit fulde skadespotentiale, men driver der store mængder olie i land, så kan der nemt blive tale om en af de største miljøkatastrofer i USA's historie. Sammenlignet med tidligere store oliespild, så er udslippet fra Deepwater Horizon dog stadig begrænset. De bedste gæt lyder tirsdag på, at der nu er sluppet mellem 7.000 og 10.000 ton olie ud i havet. Til sammenligning slap omkring 37.000 ton olie ud ved forliset af Exxon Valdez i 1989, mens der under den værste olieulykke i historien lækkede omkring 476.000 ton ud fra platformen Ixtoc 1 - ligeledes i den Mexicanske Golf i 1979. Dengang tog det ni måneder, at stoppe lækagen. Selv Ixtoc 1 er dog en dværg sammenlignet med det tilsigtede udslip under den første golfkrig hvor mindst 1.360.000 ton olie blev sluppet ud fra raffinaderier og olietankere for at hindre de amerikanske styrker i at gå i land. En del olie slap desuden ud fra bombede rørledninger og andre installationer.
Indiens CO2-udledning stiger stejlt Fra 1994 til 2007 steg Indiens udledning af drivhusgassen CO2 med hele 60%, skriver BBC tirsdag. Stigningen følger takten i den massive økonomisk vækst for Indien som helhed og sammenholder man udledningen med antallet af indbyggere, ligger nationen fortsat langt under langt de fleste i-lande. Drivhusgasser sender en del af Jordens langbølgede varmestråling tilbage mod planetens overflade. Forhøjede koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren fører dermed til en ophobning af energi i Jord-systemet som igen fører til højere global temperatur.
|
 |
 |
 |
| Platform/tanker |
År |
Ton olie |
|
Ixtoc 1
|
1979
|
476.000
|
|
Atlantic Empress
|
1979
|
287.000
|
|
Nowrus Oli Field
|
1983
|
272.000
|
|
ABT Summer
|
1991
|
260.000
|
|
Castillo de Bellver
|
1983
|
252.000
|
|
Amoco Cadiz
|
1978
|
223.000
|
|
Haven
|
1991
|
144.000
|
|
Odyssey
|
1988
|
132.000
|
|
Torrey Canyon
|
1967
|
119.000
|
|
Sea Star
|
1972
|
115.000
|
Største olieulykker i historien. Kilde ITOPF.
 Deepwater Horizon den 21. april, før den brændende platform sank den følgende formiddag. Foto US Coast Guard.
|
|
 |
 |
 |
 |
Onsdag den 12. maj 100.000'er af bramgæs indleder 'store gåserejse' I disse dage bryder bramgæssene op fra deres vinterkvarterer i Vadehavet, skriver Dansk Ornitologisk Forening, DOF. Særligt over den sydøstlige del af Danmark kan man se store flokke af bramgæs flyve mod nordøst. Ved Hyllekrog på Lolland trak næsten 20.000 forbi først på ugen, og der er flere gåserejsende i vente de kommende dage. Læs mere om den store gåserejse i 'Værd at Vide'-boksen til højre.
Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk , Niels Hansen, nsh@dmi.dk og Kate Søs Hansen, keh@dmi.dk. © DMI, 13. maj 2010.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android DMI's -nyheder
|
|
|