Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
Her startede du Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Ugens Vejr i Verden - Uge 19

Lørdag den 1. maj
Lun april i Norge
Lørdag offentliggjorde Norges Meteorologiske Institut klimatal for april 2004, der blev den varmeste siden målingerne startede i 1867. 3,1°C over normalen for april blev det til, hvilket må siges at være en ganske pæn afvigelse.

 Søndag den 2. maj
Puha, for en sveder…
Det meste af Californien lå søndag svedende hen, som det fremgår af dette satellitbillede fra den amerikanske Aqua-satellit. Billedet viser overfladetemperaturer og er altså ikke et udtryk for lufttemperaturer, som ofte er lavere. Ifølge flere nyhedsbureauer satte hele 16 områder i det sydlige Californien varmerekorder søndag. Det centrale Los Angeles ramte således 36°C, mens Long Beach kogte hen med 39°C i lufttemperatur. Varmt ja - men alligevel småting i forhold til jordoverfladen, der visse steder nåede dampende 70°C!
   Californien har det varmt. Foto fra Aqua-satellitten.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Iran fik regn og kæmpehagl
Kermanshah- og Ilam-provinserne i det vestlige Iran blev i weekenden ramt af oversvømmelser og hagl af den store slags. Mindst ti omkom i det voldsomme vejr, som kom med så store regnskyl, at flere floder gik over deres bredder, rapporterer iransk tv. Flere steder blev landsbyer ramt af byger af hagl på størrelse med bordtennisbolde. Længere mod øst fik Kashmir sne i maj for første gang i 20 år.

Mandag den 3. maj
Australiere i gummistøvler
Mandag offentliggjorde australske Bureau of Meteorology nedbørtallene for en meget våd regnsæson (oktober til april) i blandt andet provinsen Northern Territory. 2.196 millimeter blev det til i byen Tindal (der normalt får ca. 1.000) og 1.678 millimeter målte meteorologerne ved luftfartsmuseet i Katherine (mere end 100 millimeter over rekorden). Danmark får på årsbasis ca. 700 millimeter.

Tirsdag den 4. maj
Kenya plaget af regn og oversvømmelser
Mindst 15 er omkommet som følge af det massive regnvejr, der har hærget Kenya siden weekenden, skriver The East African Standard. Ud over de mange omkomne har tusinder været tvunget til at forlade hus og hjem, fordi floder er gået over deres bredder. Vandmasserne har både skyllet dyr, mennesker og huse væk, og megen luft- og landtrafik har været umulig.

Onsdag den 5. maj
USA pensionerer erfaren vejrsatellit
Onsdag påbegyndte NOAA pensioneringen af den ti år gamle amerikanske vejrsatellit GOES-8. Satellitten har ikke været i operationel brug siden den for et år siden blev erstattet af den mere avancerede GOES-12. Pensioneringen foregår ved at satellitten får ændret sin bane præcis så meget, at den ender med at brænde op i Jordens atmosfære.

Et af de flotte billeder fra GOES-8-satellitten.
Et af de flotte billeder fra GOES-8-satellitten. Her et vinterstorm-system langs den amerikanske østkyst. Forinden har systemet lagt en ordentlig dyne sne (gule pile). Fra december 2000.

Ikke et vejr for enhver (cykelrytter)
Den 181 kilometer lange første etape af cykelløbet 4 Jours de Dunkerque (Fire Dage ved Dunkerque) blev ikke ligefrem kørt i et vejr for enhver. Godt med nedbør og kraftig sidevind knækkede iblandt mange andre de to danskere Jacob Piil og Brian Vandborg fra team CSC. Tilbage i feltet for CSC sidder blandt andre formstærke og vejrbastante Frank Høj, samt Michael Sandstød, der vandt Fire Dage ved Dunkerque i 1999.

Torsdag den 6. maj
Flom truer 800 år gammel kirke
Redningsarbejdere i Hallingdal nordvest for Oslo kæmpede torsdag formiddag for at redde den 800 år gamle stavkirke i Hol fra vårflommen. Vårflommen er den kraftige stigning i en flods vandføring, der finder sted, når sneen smelter.

Fredag den 7. maj
Rock’n’Royal-koncerten får vejret med på vejen
Når blandt andre D-A-D, Outlandish, Powderfinger, Safri Duo, TV 2 og Radiounderholdningsorkestret spiller op til ære for det kommende kronprinsepar ved Rock’n’Royal-arrangementet klokken 19.00 i Parken, så ser det ud til at blive i lunt vejr med risiko for enkelte byger, som måske kan medbringe torden. DMI’s vejrtjeneste regner med temperaturer på omkring 15°C. Følg med i
Bryllupsvejr.

Udvalgt og redigeret af Niels Hansen, nsh@dmi.dk og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
DMI, 7. maj 2004

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotVådt døgn i vente!
21.05.2013 21:08
 Værd at vide
 Ugens Vejr i Verden - Uge 18
 Ugens Vejr i Verden - Uge 17
 Ugens Vejr i Verden - Uge 16
 Bryllupsvejr
 Bureau of Meteorology (eksternt link)
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Påskeøsten:
Kold, tør østenvind i foråret. Opstår når det kolde, kontinentale vinterhøjtryk over Europa er brudt ned mens det tilsvarende højtryk over Skandinavien eller Rusland stadig er intakt.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif