Ugens Vejr i Verden - Uge 17 2009
Snestorm i Colorado og støvstorm i Taklimakan-ørkenen i denne Uges Vejr i Verden
Søndag den 19. april Tusinder i mørke efter snestorm Op til 1,3 meter sne blev det til lidt vest for Denver, da en snestorm fredag passerede Colorado. Helt så meget blev det ikke til i selve Denver, men alligevel nok til, at 10.500 elkunder måtte tilbringe weekenden uden strøm. Sent søndag eftermiddag kæmpede elselskaberne stadig med at genetablere strømmen hos 5.500 kunder. I den centrale Denver faldt der 25 centimeter sne, og myndighederne måtte lukke en motorvejstrækning på 120 kilometer, hvormed mange trafikanter strandede.
Støvstorm i det vestlige Kina
 Søndag passerede Nasa's Terra-satellit over Taklimakan-ørkenen i det vestlige Kina og fangede en støvstorm på vej østover. Regionen er hvert forår plaget af støvstorme, som er en trussel mod både sigtbarhed og helbred. Taklimakan-ørkenen er et såkaldt sandhav - eller en 'erg' - som afgrænses af Tien Shan-bjergene mod nord og Kunlun-bjergene mod syd. Bemærk den meget blå søer både øverst til venstre og nederst til højre.
Udvalgt og redigeret af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk og Kate Søs Hansen, keh@dmi.dk © DMI, 24. april 2009.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|