Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
Her startede du Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Ugens Vejr i Verden - Uge 16 2010

Det meste interessante ved Ugens Vejr i Verden i denne uge er, at den er garanteret 100% askefri.

Mandag den 19. april
Ni børn ramt af lyn
Mandag slog et lyn ned i Igeyero Primary School i Ugandas Waitambogwe provins. Lynet ramte ni elever som var midt i undervisningen samme med over 50 klassekammerater. De ni blev kørt til det nærliggende Iganga Hospital. Ifølge lægerne er de tre alvorligt kvæstet, mens de seks øvrige er sluppet med mindre skader. Uganda ligger ved ækvator og har to mindre regntider om året, når den intertropiske konvergenszone passerer. Det sker i perioden april-juni og igen i oktober-december. Den intertropiske konvergenszone er præget af kraftige tordenbyger og derfor også af talrige lynnedslag.

Tirsdag den 20. april
Skybrud og tørke side om side i Kashmir
I den omstridte Kashmir-provins i grænselandet mellem Indien og Pakistan er der ikke langt mellem tørke og skybrud. Mandag kunne lokale medier berette om fire tilskadekone efter et skybrud i Baramulla-regionen. Samtidig giver den omfattende tørke andre steder i regionen bønderne grumme problemer. I landsbyen Samba er hvedemarkene afsvedne efter flere måneder med for ringe nedbør.

   Indien og Pakistans Kashmir-region
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Oprydning i tynd luft
En gruppe erfarne klatrere starter i weekenden op ad Mount Everest med en ganske særlig mission. De skal rydde op nær toppen af bjerget. I de 57 år som er gået siden Tenzing Norgay og Edmund Hillary første gang nåede hele vejen op af verdens højeste bjerg, er lidt af hvert blevet efterladt på skråningerne den sidste farefulde kilometer mod toppen. Ud over iltflasker og andet grej, håber klatrerne at hjembringe ligene af Scott Fischer og Gianni Goltzan, som omkom i henholdsvis 1996 og 2008. Ekspeditionen anføres af Namgyal Sherpa, som selv har nået toppen imponerende syv gange, skriver BBC tirsdag.

Torsdag den 22. april
Mere ekstrem ekstremer kommer op til overfladen
Mere ekstreme ekstremer! Det er effekterne af den menneskeskabte globale opvarmning kondenceret til én sætning. Mere ekstreme ekstremer betyder, at vi under et varmere klima vil opleve, at de kraftigste storme bliver endnu kraftigere, det længste tørkeperiode bliver endnu længere og de voldsommeste nedbørhændelser bliver endnu voldsommere. Et hold forskere fra det australske forskningscenter CSIRO har nu påvist, at effekten allerede er i gang. Paul Durack og Susan Wijffels illustrerer i seneste nummer af American Journal of Climate, at saltindholdet i havområder domineret af fordampning er stigende, mens det i havområder domineret af nedbør er faldende. Større fordampning og mere nedbør er begge tegn på en intensivering af den såkaldte hydrologiske cyklus eller 'vandets kredsløb' som flytter vand og energi rundt på kloden. Og en mere intens cyklus betyder netop, at de ekstreme vejrhændelser har potentiale til at bliver endnu mere ekstreme.

Havfænomen skifter køn
Havfænomenet El Nino er ved at gå i sig selv. Det toppede omkring jul, hvilket er meget passende, fordi El Nino netop betyder lille dreng: 'Kælenavnet' for Jesusbarnet på spansk. El Nino'en afløses efter kort tid af sit modstykke kaldet La Nina, eller 'lille pige'. Under en El Nino er havtemperaturerne i det centrale tropiske Stillehav højere end normalt, mens de under en La Nina er lavere. La Nina'en i Stillehavet påvirker vejret rundt om i verden og kan blandt andet betyde, at årets hurricane-sæson i Atlanten bliver travlere end gennemsnittet.

Nye fantastiske billeder af Solen
NASA’s rumteleskop Solar Dynamic Observator, eller SDO som den kærligt kaldes, sender nu sine første billeder af Solen tilbage til Jorden til forundring og glæde for både menigmand og ekspert. SDO er designet til at holde øje Jordens nærmeste stjerne, så vi hernede får en bedre forståelse af dens indflydelse på vores planet. NASA fremhæver SDO’s evne til at ’se’ hele Solen som dens største kvalitet. SDO blev sendt i kredsløb den 11. februar.

El Nino - La Nina. Grafik ECMWF.
Seneste temperaturprognose for det centrale tropiske Stillehav. Temperaturer over normalen betyder El Nino-tilstande, mens temperaturer under nomalen er 'La Nina'. Data og grafik ECMWF.

Et ekstremultraviolet billede af solen taget den 30. marts. De falske farver angiver forskellige gassers temperaturer. Røde er relativt kolde (omkring 60.000K), mens blå og grønne er varmere (mere end en million K). Foto NASA
Et ekstremultraviolet billede af solen taget den 30. marts. De falske farver angiver forskellige gassers temperaturer. Røde er relativt kolde (omkring 60.000K), mens blå og grønne er varmere (mere end en million K). Foto NASA

spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Fredag den 23. april
Ny prototyperumfærge i kredsløb
Det amerikanske militær sendte natten til fredag en prototype skalamodel af en ny rumfærge i kredsløb. Rumfærgen er ubemandet og skal demonstrere, at forskellige nye teknologier fungerer i rummet. Rumfærgen kaldet X-37B vil efter afsluttet mission forsøge en automatisk genindtræden i atmosfæren samt en landing. Noget amerikanerne ikke tidligere har gennemført. Russerne derimod gjorde det helt tilbage i 1988, hvor deres rumfærge Buran landede ved egen hjælp efter sin til dato første, sidste og eneste mission i rummet.

Storm ved den californiske kyst. Foto Mila Zinkova.
Målinger af saltholdighed i havvand afslører, at vandets kredsløb er under intensivering med mere ekstreme vejrekstremer til følge. Foto Mila Zinkova / Wikipedia.

Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk , Niels Hansen, nsh@dmi.dk og Kate Søs Hansen, keh@dmi.dk.
© DMI, 23. april 2010.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Ugens Vejr i sidste uge
 Ugens Vejr for ét år siden
 Ugens Vejr for to år siden
 Ugens Vejr for tre år siden
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Forår:
Bruges ofte om marts til maj. Ikke et officielt meteorologisk ord; men for Danmark er foreslået perioden, hvor døgn-minimum ligger mellem 0 og 10ºC og temperaturen generelt stiger (ca. 25. marts til ca. 19. juni).
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif