Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
Her startede du Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Ugens Vejr i Verden - Uge 10 2005

Lørdag den 5. marts
Feltet undgik kolde fødder
Weekenden bød på flere prominente, vejr-relaterede aflysninger i den europæiske cykelkalender. Således blev både det belgiske endagsløb Vlaamse Pijl og tredages etapeløbet Driedaagse van West-Vlaanderen aflyst på grund af kraftigt snefald. Den samme skæbne overgik GP Castenaso i Italien, der ellers var udset til at åbne kvindernes europæiske landevejssæson. GP Castenaso forventes dog afviklet den 20. marts i stedet, skriver feltet.dk.

Søndag den 6. marts
Legendarisk hundeslædeløb startede i forårsvejr
Søndag startede det legendariske hundeslædeløb - Iditarod Trail Sled Dog Race i Alaska i noget, der lignede forårsvejr. Faktisk måtte der køres sne ind fra oplandet, for at de 79 teams overhovedet kunne komme af sted på de første kilometer. Særligt det seneste årti er løbet blevet afviklet under forårslignende vejrforhold, men veteranerne har alligevel masser af polarudstyr i deres oppakning. En snestorm eller to er nemlig ikke utænkelig på den 1868 kilometer lange rute fra Willow lidt nord for Anchorage til Nome på Stillehavskysten.

Mandag den 7. marts
Snestorm i Makedonien
Dele af Makedonien blev natten til mandag ramt af kraftige sne- og regnmængder, skriver det makedonske informationsagentur. Således faldt der 185 centimeter sne i Popova Sapka, 142 centimeter i Mavrovo, 129 centimeter i Lazaropole, 90 centimeter i Krusevo og 17 centimeter i Tetovo og hovedstaden Skopje. I den sydlige del af landet faldt regnen tungt, og i Jegunovce-regionen blev op mod 60 huset oversvømmet. Mange veje er blevet lukket i vintervejret, og i byerne kører trafikken i sneglefart. Lastbilchauffører opfordres til at medbringe vinterudstyr, hvis de absolut skal køre.

Tirsdag den 8. marts
Mount St. Helens vågner igen
Mount St. Helens. Foto Jesper Eriksen

Mount St. Helen under en rolig stund i 2004. Foto Jesper Eriksen.

Vulkanen Mount St. Helens i den nordvestamerikanske stat Washington er i udbrud igen. Udbruddet begyndte sidst på eftermiddagen tirsdag lokal tid og varede kun ca. ti minutter. Alligevel bliver det beskrevet som det kraftigste siden vulkanen vågnede op til dåd i efteråret 2004. Inden da havde den næsten 3.000 meter høje vulkan været stille i mange år, men de fleste indbyggere i området husker kun alt for godt det store udbrud i 1980, der kostede 57 livet.

Onsdag den 9. marts
Greymouth, New Zealand, ødelagt af tornado
Byen Greymouth på den sydlige del af New Zealands vestkyst blev onsdag hærget af en voldsom tornado, skriver lokale medier. Tornadoen var så kraftig, at den ødelagde bygninger og væltede store skibscontainere rundt i byens gader. Borgmester Tony Kokshoorn er citeret for at sige, at tornadoen trak et 300 meter bredt spor af ødelæggelse efter sig, og at taget på en af byens største bygninger blev revet af og sendt flyvende gennem gaderne. Ødelæggelser i den størrelsesorden placerer Greymouth-tornadoen som en F-3 på Fujitas tornadoskala, hvor den kraftigste tornado er en F-5. F-3-tornadoer har erfaringsmæssigt vindhastigheder på mellem 71 og 92 m/s (256-331 km/t).

Torsdag den 10. marts
EU melder ud om fremtidens klimapolitik
Torsdag meldte EU’s miljøministre ud på spørgsmålet om, hvilke nye mål verden bør sætte sig, når Kyotoaftalen løber ud i 2012. Oplægget ligner til forveksling det, den danske minister på området - Connie Hedegaard - argumenterede for i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet den 4. marts. Her foreslår Connie Hedegaard at industrilandene forpligter sig til en reduktion i deres udledning af drivhusgasser på 15-30 % i 2020 og 60-80 % i 2050 i forhold til 1990.

Genopdaget vejrklumme giver forskere vigtige data
En genopdaget ugentlig vejrklumme i avisen The Hiogo News forlænger nu vejrarkivet for Kobe-området i Japan med tre år, så det nu strækker sig tilbage til 1869. Det skriver avisen Yomiuri Shimbun torsdag. De tidligst kendte data stammede ellers fra havnemesteren i Kobe John Marshall, der ankom fra Yokohama i 1872. De genopdagede data er vigtige i arbejdet med at analysere effekterne af den globale opvarmning, siger Togo Tsukahara, lektor i historisk meteorologi ved Kobe Universitet.

Vintervejr ødelægger vejbelægningen - og økonomien
I Århus har kommunen atter måtte sætte en del af den planlagte vedligeholdelse af nedslidte fortove, cykelstier og veje i bero. Og det er de seneste ugers vintervejr, der bærer skylden, skriver Jyllands-Posten torsdag. Perioder med skiftevis tø og frost har ødelagt belægningen på mange af kommunens veje. De penge, som skal bruges til at udbedre skaderne, skal tages fra det budget, der ellers skulle have dækket kommunens efterslæb på den øvrige vedligeholdelse af vejnettet.

Fredag den 11. marts
Der var vejr på Mars
Nordpolen på Mars set fra Mars Express

På billedet ses vand, is og støv på Mars' nordpol. Skrænterne på billedet er op til to kilometer høje. Foto fra Mars Express Orbiter/ESA.

Fredagens udgave af tidsskriftet science har en særligt tillæg om planeten Mars og de mange nye resultater som amerikanske og europæiske missioner har kastet af sig det seneste år. Amerikanernes små robot-biler fandt hurtigt tegn på, at den røde planet på et tidspunkt har været den våde planet - i alt fald netop der, hvor de foretog deres undersøgelser. Nu viser helt nye resultater fra den europæiske Mars Express Orbiter sonde, at der på store dele af planetens overflade findes mineraler, som kun kan være dannet under tilstedeværelse af vand. Udbredt vand på Mars betyder formentlig, at der for nogle milliarder år siden var en varmere og fugtigere atmosfære, måske endda med vejrsystemer, der minder om dem, vi kender fra Jorden i dag.

Udvalgt og redigeret af Niels Hansen, nsh@dmi.dk og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

DMI, 11. marts, 2005

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's RSS-ikonnyheder på RSS

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Ugens Vejr i Verden - Uge 9 2005
 Ugens Vejr i Verden - Uge 8 2005
 Ugens Vejr i Verden - Uge 7 2005
 Ugens Vejr i Verden - Uge 9 2004
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Solfattigste forår
Kom i 1983 med kun 269 solskinstimer for perioden marts-april-maj.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif