|
|
 |
| Arkiv |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| Tjenester |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| Udenlandske |
|
|
|
|
|
|
 |
 |

 |
Tykt ozonlag over Arktis
Det har været en mild vinter i stratosfæren; noget det arktiske ozonlag har nydt godt af.
Det har været en forholdsvis varm vinter i det arktiske ozonlag og derfor har der kun sjældent kunnet dannes såkaldte polarstratosfæriske skyer.
På overfladen af netop den type skyer sker de reaktioner, der frigør ozonnedbrydende stoffer, så ozonnedbrydningen i Arktis bliver efter alt at dømme moderat denne vinter.
De arktiske luftmasser blandes op med luften på mellembreddegraderne i løbet af foråret, så vi kan derfor forvente et relativt tykt ozonlag på vore breddegrader i forårs- og sommermånederne. Faktisk har ozonlaget over Danmark allerede generelt været tykkere end normalt i den forløbne del af 2004.
|
|
 |
 |
 |
|
|
 |
 |
 |
 |
Man kunne så med rimelighed spørge, om det ikke er tegn på, at ozonlaget er ved at få det bedre? Mængden af ozonnedbrydende stoffer i atmosfæren er jo tillige svagt aftagende. "Ikke nødvendigvis", svarer ph.d. Bjørn Knudsen, DMI. "Der er efter al sandsynlighed blot tale om naturlige variationer i stratosfærens temperatur. Næste vinter kan sagtens blive meget kold, og give en kraftig ozonnedbrydning. Faktisk er den arktiske stratosfære blevet væsentlig koldere de seneste 40 år, og det kunne betyde, at ozonnedbrydningen bliver kraftigere det næste årti".
For flere oplysninger kontakt ph.d. Bjørn Knudsen på 39 157 416.
Redaktion Niels Hansen; nsh@dmi.dk DMI - 19. februar 2004.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev.
|
|
|