Turen til Summit: Morgendagens iskerne

Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.

Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.

Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.

Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.

Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis

Arkiv

Tjenester

Udenlandske

NOAA's National Hurricane Center

Earth Observatory (engelsk/NASA)

Turen til Summit: Morgendagens iskerne

Geograf Lars Andersen er tidligere ansat på DMI og er i dag lærer på Sankt Annæ Gymnasium. Derudover er Lars er en forrygende fotograf, så da redaktionen på dmi.dk hørte, at han var blevet inviteret ind på midten af indlandsisen - til den amerikanske Summit-station - af National Science Foundation i forbindelse med Science in Education Week 2009, så var vi ikke sene til at tigge en historie eller to fra ham. Lars Andersen er en grundig mand, så det er blevet til tre historier, hvoraf denne er den sidste.

I begyndelsen af 1990'erne afsluttedes to iskerneboringer ved Summit i Grønland. GRIP-boringen nåede i 1992 3.029 meter ned, men GISP2-boringen ved Summit nåede 3.053 meter ned inden man nåede fast klippe. Ved Summit er kun et enkelt rør tilbage som tegn på, at her er boret iskerner bortset fra selve forskningsstationen.

Iskerne med luftbobler. Billedet viser en bid af en iskerne fra vikingetiden ca. 1000 år gammel. Foto Lars Andersen.

Ved Summit foregår løbende forskning og i øjeblikket er fokus på ozonmålinger og såkaldte fluxmålinger af udveksling af gasser mellem sne og atmosfære. I stationens 'Clean Air Zone' foretages også indsamling af sneprøver, som sendes til nærmere kemisk analyse i USA. Analyserne kan bruges til blandt andet at få et indtryk af den globale forurening.

Indsamling af sne fra overfladen. Indsamlingen foregår så rent som muligt, hvorfor prøvetageren er pakket ind i en ren dragt og rene plastikhandsker for at undgå forurening fra personen. Foto Lars Andersen.

For studiet af skift i sneens densitet (vandindhold pr. rumfang) tages ugentlige prøver af sneen for hver tre centimeter ned gennem et én meter dybt profil. Målet med densitets-og flux-målingerne er at opnå en bedre forståelse af den sne, som længere ned omdannes først til firn (sammenpresset sne) og siden til is. Derved kan klimaoplysninger og tolkninger af iskernerne gøres bedre. Dagens sne er 'morgendagens' iskerne.

Snow pit. Her er for demonstrationens skyld gravet på begge side af den profil/væg, hvor sneprøverne skal tages. Derved opnår man, at lyset skinner gennem sneen, så man kan se hvordan de forskellige snelag har forskellig densitet. Foto Lars Andersen.