Tsunami mod Rigsfællesskabets kyster - risikovurdering
Tirsdag den 22. marts blev rapporten 'Tsunami: Risikovurdering for danske, færøske og grønlandske farvande' offentliggjort ved et pressemøde på DMI. Rapporten viser, at risikoen for en tsunami i Nordatlanten er lav, men at den potentielle skadevirkning stedvis er høj - særligt på Færøerne. Store dele af Danmark og Grønland er derimod rimeligt velbeskyttet.
Ekspertgruppen, som i januar satte sig for at vurdere risikoen for en tsunami mod Rigsfællesskabets kyster, offentliggjorde tirsdag den 22. marts rapporten 'Tsunami: Risikovurdering for danske, færøske og grønlandske farvande'.
Arbejdet viser, at der grundlæggende er flere forskellige processer, der kan skabe en tsunami i Nordatlanten. En ødelæggende tsunami må dog betragtes som en tusindårs-hændelse.
Erik Buch fra DMI præsenterer tsunami-ekspertgruppen på pressemødet.
Mindre og mere lokale tsunamier - for eksempel udløst af fjeldskred - vil have en større hyppighed. Og mindre flodbølger af meteorologisk oprindelse vil være endnu hyppigere.
Gruppen konkluderer altså overordnet, at risikoen for en ødelæggende tsunami mod de danske, færøske og grønlandske kyster er minimal.
Da gruppen den 7. januar trådte sammen, blev det besluttet, at man ville besvare følgende fire spørgsmål:
- Forekommer der naturfænomener i det nordatlantiske område, som potentielt kan udløse tsunami-lignende bølger og hvor forekommer de i så fald rent geografisk?
- Hvordan vil en tsunami-lignende bølge med oprindelse i Nordatlanten udbrede sig; kan den nå Rigsfællesskabets kyster og med hvilken styrke vil den i så fald ankomme?
- Hvilke potentielle konsekvenser kan tsunami-lignende bølger af forskellig styrke få for kystområderne i Rigsfællesskabet?
- Hvad er de tekniske og videnskabelige muligheder for registrering og varsling af tsunami-lignende bølger i Nordatlanten?
Ad 1.
I rapporten beskrives de mulige processer, der vil kunne udløse en tsunami i Atlanterhavet:
- Jordskælv
- Undersøiske skred
- Skred fra land
- Meteor- eller asteroidenedslag
Ad 2.
En tsunami-lignende bølge i Nordatlanten vil med stor sandsynlighed ramme de færøske kyster - under visse omstændigheder med meget alvorlige følger - mens de grønlandske kyster kun i nogen grad vil blive påvirket. De danske kyster ligger beskyttet inde i Nordsøen og kun en tsunami udløst nord for Nordsøens nordlige rand ved 60°N vil kunne nå frem til særligt det nordvestlige Jylland.
Ad 3.
I værste tilfælde vil en tsunami med en bølgehøjde på én meter i Nordatlanten kunne ramme den jyske vestkyst med en bølgehøjde på op til 4-5 meter og 3-4 meter i de indre danske farvande. Denne situation varer 5-10 minutter. Langs dige-beskyttede kyster vil dette dog ikke få meget alvorlige konsekvenser inden for digerne, mens kyststrækninger, der ikke er beskytte af diger vil opleve en sådan vandstandstigning som meget voldsom.
Ad 4.
Et eventuelt varslingssystem - der bør koordineres på nordatlantisk plan - vil for Rigsfællesskabet vedkommende kunne etableres ved at DMI opsætter en operationel model til beregning af tsunamiens udbredelse, ankomsttid og bølgehøjde ved kysten. Det vil kunne etableres som en overbygning på det eksisterende stormflodsberedskab. På Færøerne og på Grønland findes ikke et egentligt beredskab.
Ekspertgruppen er sammensat af folk fra:
- Danmarks Meteorologiske Institut
- Geologisk Institut, Københavns Universitet
- Geografisk Institut, Københavns Universitet
- Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS
- Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet og
- Kystdirektoratet
Du finder rapporten i PDF-version i 'Værd at Vide'-boxen til højre.
For flere oplysninger kontakt Erik Buch på 39 157 210.
Af Bjarne Siewertsen
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI, 22. marts 2005.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's  nyheder på RSS
|
