|
|
 |
| Arkiv |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| Tjenester |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| Udenlandske |
|
|
|
|
|
|
 |
 |

 |
Tryk på højtrykket
Et kraftigt højtryk over det sydvestlige Finland giver os sol og varme den kommende uge. Men hvad er egentlig et højtryk, hvor 'højt' kan det blive og hvorfor giver det os godt vejr?
Forsommeren er over os efter en april med kun lidt sol og megen nedbør.
Solen og varmen skyldes et højtryk på ca. 1040 hPa (hektopascal), der torsdag ligger med centrum over det sydvestlige Finland.
"Et højtryk er egentlig blot defineret som et område, hvor lufttrykket falder i alle retninger. I højtryksområder synker luften normalt ned og derfor giver højtryk ofte smukt vejr med få skyer - præcis som vi har det i dag", forklarer klimatolog John Cappelen, DMI.
|
|
 |
 |
 |
 |
Det høje lufttryk over Finland og den Botniske Bugt betyder, at de nordligste dele af Danmark når op i nærheden af 1035 hPa. Det er meget højt for maj måned.
"Dog har vi tidligere set situationer med over 1035 hPa i maj, så rekord bliver det næppe", siger John Cappelen.
Det højeste lufttryk i maj de senere år er 1041,6 hPa målt på Christiansø omkring 2-3. maj 1990.
"Lufttrykket i maj bliver sjældent så højt som det gør om vinteren, fordi luften er varmere. Derfor er det også om vinteren, de store rekorder skal findes. Det gælder også den danske på 1062,5 hPa målt den 23. januar 1907 i Skagen", fortæller John Cappelen og tilføjer, at man samme sted blot én måned senere målte Danmarkshistoriens laveste lufttryk på 943,9 hPa.
|
 |
 |
 |
 En lille sol, der er svær at undertrykke. Foto Vagn Nielsen.
|
|
 |
 |
 |
 |
"Man kunne kalde vejrsituationen for en slags forsinket og opvarmet udgave af fænomenet Påskeøsten, hvor det kolde, kontinentale vinterhøjtryk over Europa er brudt ned, mens det tilsvarende højtryk over Skandinavien eller Rusland er intakt", forklarer John Cappelen. "Havde vi haft samme situation for en måned siden havde det været en isnende omgang udtømning af kold luft fra de russiske stepper og ikke sommeragtigt vejr som i den kommende uge".
Begrebet lufttryk henviser for øvrigt til vægten af den luftsøjle, som hviler på én kvadratcentimeter af en vandret flade. Jo højere trykket er - jo mere luft er der altså populært sagt over hovedet på os.
Læs mere om det kommende vejr, det forgangne vejr og det aktuelle vejr i 'Værd at Vide'-boxen til højre.
For yderligere oplysninger kontakt DMI's Data- og klimainformation via webmail eller telefon 39 15 75 00.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 4. maj 2006
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's -nyheder
|
|
|