Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
Her startede du Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Tre tropiske trusler

Der er trængsel i troperne, hvis vi taler om truende, tropiske lavtryk. Mandag morgen er der hele tre af slagsen på spil forskellige steder på kloden. Og hertil kommer Danielle, som ikke længere er hverken tropisk eller truende, men stadig et hidsigt lavtryk.

I Atlanterhavet blev Hurricane Earl søndag opgraderet til en tropisk orkan i kategori 1, da den fik vindhastigheder på mere end 120 kilometer i timen godt 580 kilometer øst for de nordlige Leeward Island i øgruppen De Små Antiller. Siden søndag har Earl bevæget sig tættere på Leeward Island, men meteorologerne i National Hurricane Center forventer, at mens den tager til i styrke vil den over de næste dage tage en først nordøstligt og siden nordlig retning, så den direkte ikke går direkte i land nogle steder.

Meteorologerne regner med, at Hurricane Earl når helt op i kategori 4.

De amerikanske myndigheder har dog udsendt hurricanevarsel for de nordlige Leeward Islands.

   Earl og dens forventede tur frem til midten af ugen. Grafik fra Tropical Storm Risk.
Earl og dens forventede tur frem til midten af ugen. Grafik fra Tropical Storm Risk.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Flere kinesiske have i spil

I det sydkinesiske hav huserer den tropiske storm Lionrock sydøst for Hong Kong. Der er lidt tvivl om, hvordan  Lionrock vil opføre sig over de kommende dage. Nogle prognoser forventer, at den vil  gå i land i Kina nær Chaozou i løbet af onsdag. Andre prognoser har Lionrock til at gå op i Taiwanstrædet. Lionrock har mandag morgen vindhastigheder på omkring 74 km/t eller 20 m/s.

Længere mod øst - i Stillehavet - har tropisk storm Kompasu kurs mod Okinawa, mens den samler kræfter til at blive opgraderet til kategori 1 tyfon inden for de næste timer. Okinawa ventes derfor at bliver ramt af orkanvinde, inden Kompasu fortsætter ind i det Østkinesiske Hav, hvor den igen vil tage til i styrke, inden den rammer Korea-halvøen midt på ugen.


Lionrock i det Sydkinesiske Hav og Kompasu på vej til det Østkinesiske Hav.

Betegnelsen afslører styrken

'Tyfon' er det internationale meteorologiske navn for tropiske lavtryk med orkanstyrke (vind over ca. 120 km/t) i det nordvestlige Stillehav, vest for datolinjen. Andre steder i verden kaldes den samme type systemer for hurricanes eller cykloner.

Når et tropisk lavtryk bliver kraftigt nok får det et ekstra adjektiv foran. En tyfon bliver en 'supertyfon' og en hurricane bliver en 'major (kraftig) hurricane'. Grænserne er dog forskellige rundt om i verden. For hurricanes går grænsen ved kategori 3 og en middelvind på 50 m/s eller 180 km/t.

Kilometer i timen (km/t) Meter i sekundet (m/s) Sømil i timen (knob) Miles per hour (m/hr) Kategori
<63 km/t <17,5 m/s <34,0 knob <39,1 m/hr TD
70 km/t 19,4 m/s 38,3 knob 43,5 m/hr TS
80 km/t 22,2 m/s 43,8 knob 49,7 m/hr TS
90 km/t 25,0 m/s 49,2 knob 55,9 m/hr TS
100 km/t 27,8 m/s 54,7 knob 62,1 m/hr TS
110 km/t 30,6 m/s 60,2 knob 68,4 m/hr TS
120 km/t 33,3 m/s 65,6 knob 74,6 m/hr 1
130 km/t 36,1 m/s 71,1 knob 80,8 m/hr 1
140 km/t 38,9 m/s 76,6 knob 87,0 m/hr 1
150 km/t 41,7 m/s 82,1 knob 93,2 m/hr 1
160 km/t 44,4 m/s 87,5 knob 99,4 m/hr 2
170 km/t 47,2 m/s 93,0 knob 105,7 m/hr 2
180 km/t 50,0 m/s 98,5 knob 111,9 m/hr 3
190 km/t 52,8 m/s 103,9 knob 118,1 m/hr 3
200 km/t 55,6 m/s 109,4 knob 124,3 m/hr 3
210 km/t 58,3 m/s 114,9 knob 130,5 m/hr 3
220 km/t 61,1 m/s 120,3 knob 136,7 m/hr 4
230 km/t 63,9 m/s 125,8 knob 142,9 m/hr 4
240 km/t 66,7 m/s 131,3 knob 149,1 m/hr 4
250 km/t 69,4 m/s 136,8 knob 155,4 m/hr 4
260 km/t 72,2 m/s 142,2 knob 161,6 m/hr 5
270 km/t 75,0 m/s 147,7 knob 167,8 m/hr 5
280 km/t 77,8 m/s 153,2 knob 174,0 m/hr 5
290 km/t 80,6 m/s 158,6 knob 180,2 m/hr 5
300 km/t 83,3 m/s 164,1 knob 186,4 m/hr 5

Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

© DMI, 30. august 2010

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Nyhed: Atlantisk storm Alex drejer uden om oliekatastrofe
 Nyhed: Alverdens tropiske tyfoner, orkaner, hurricanes og cykloner
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Solrigeste forår
Kom i 2008 med hele 663 solskinstimer for perioden marts-april-maj.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif