Tornado-lærdom blæst omkuld

Den traditionelle lærdom, om hvor og hvordan tornadoer opstår, slår måske ikke til. Det viser en undersøgelse af 3.800 tornadoer i USA, skriver den amerikanske National Science Foundation.

Det er Robert Trapp fra Purdue University, der har stået i spidsen for  et holdet af forskere, som nu sår tvivl om den gængse viden, at tornadoer typisk er et fænomen født af forårsstorme i de tidlige aftentimer.

”I hjertet af Tornado Alley (der strækker sig fra det nordlige Texas til Minnesota, red.), udvikler tornadoerne sig ofte fra forholdsvis små og isolerede ’stormceller’. Over tid samler disse stormceller sig i bånd (intense bygelinier med torden, red.), der kan strække sig over flere hundrede kilometer. Ifølge den konventionelle viden udvikler disse langstrakte bånd af storme kun få tornadoer,” fortæller Trapp til National Science Foundation.

Den holder dog ikke helt, viser gruppens undersøgelser. Af de undersøgte tornadoer kom godt 79 procent fra stormceller, mens 18 procent kom fra de langstrakte stormsystemer. Og i Indiana - som netop ikke befinder sig i Tornado Alley - havde godt halvdelen af tornadoerne ophav fra langstrakte stormsystemer.

”Det antyder, at vi muligvis overser nogle tornado-fødende storme visse steder,” siger Trapp.

Stormceller er mest almindelige i foråret i de sene eftermiddagstimer eller tidlige aftentimer, mens storme der ligger i bånd ofte dannes senere på aftenen eller natten eller i de koldere perioder i oktober og marts.

a) Tornadoer starter deres liv oppe i luften, som en usynligt, roterende bevægelse - et vortex-rør. Vortex-rør opstår, fordi vinden blæser kraftigere i højden, end den gør nede ved jorden, hvilket giver den roterende bevægelse. Det svarer til bølger, der brydes inde under stranden, fordi toppen bevæger sig hurtigere frem end bunden. I luft bliver brydningen blot ved og ved.
b) Forblev den roterende bevægelse blot vandret og i højden, var den forholdsvis uskyldig. Men i forbindelse med kraftige tordenbyger kan de voldsomme opvinde rejse vortex-røret op, idet den kan blive fanget af stormcellens egen roterende opvindsområde, der sætter den egentlige tornado i gang.
Grafik UVH/Geologisk Nyt.

Tornadoerne fra de langstrakte stormsystemer er gerne mindre kraftige, men Trapp håber, at forskerholdets resultater kan være med til at forbedre varslingen af det farlige vejr og give øget opmærksomhed omkring de oversete tornadoer.

"Det er meget vigtigt at lære mere om, hvordan tornadoer opstår og udvikles, så de kan forudsiges bedre. I Danmark har vi ikke tornadoer i samme størrelsesorden, men vi har de noget mindre kraftige skypumper, som kan være hyppige i sensommeren. Sidst vi så en alvorlig skypumpe i Danmark var den 18. juni 2002, hvor flere huse i Ilskov og omegn blev ødelagt,” fortæller DMI’s egen tornadoekspert John Cappelen, og runder af:

”Sæsonen for tornadoer i USA er for længst startet i år, da det jo er i april og maj, amerikanerne hyppigst oplever tornadoer.”

Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

DMI, 13. april 2005

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's nyheder på RSS