Tordenbølgen gav dog ikke anledning til problemer eller tilskadekomne, oplyser Lemvig Folkeblad over for DMI. Samme mønster kunne ses både nordligere og sydligere i de områder, som lå tættest på tordenvejret. Således kunne man nord for Ferring i Thyborøn klokken 12.20 registrere en forøget vandstand på ca. 20 cm over normalen. I Thorsminde gav bølgen anledning til en forhøjet vandstand klokken 12.10 på ca. 30 cm. Den forøgede vandstand på Vestkysten var dog ganske kortvarig og var i løbet af en halv times tid tilbage til normal igen. Det formodes, at tordenbølgen er blevet dannet i Nordsøen inde under tordenvejret og derpå trukket ind mod det vestlige Jylland i samme hastighed som tordenvejret, oplyser oceanograf Vibeke Huess fra DMI’s afdeling for Operationel Oceanografi. For yderligere information: Kontakt Vibeke Huess . Af Bjarne Siewertsen DMI 18. juni 2002 |