Toppen af Grønland som arbejdsplads

På et af de højeste punkter på Grønlands indlandsis ligger forskningsstationen Summit og skutter sig. Her i 3.200 meters højde kommer temperaturen ned under -60ºC, når det er koldest.

Ikke desto mindre er der konstant folk, der arbejder her. Og i vinteren 2003-2004 var en af dem civilingeniør Nis Jepsen fra DMI.

Nis Jepsen fortalte efter opholdet, at det var en stor og anderledes oplevelse, at forske under arktiske forhold, hvor skovling af sne fyldte forholdsvis meget i hverdagen. På den anden side er der jo tid nok at tage af. Der er over 1.000 kilometer til den nærmeste større biograf, når man sidder på Summit.

Nis Jepsens opgave på Summit var at passe eksperimentet RAMAS: Et mikrobølgeradiometer, som kan måle mikrobølgeudsendelsen fra eksempelvis ozonmolekyler i Jordens ozonlag.

Til venstre: RAMAS eksperimentet har sin egen container, der her ligger begravet i polarsneen.
Til højre: Oprydning efter en snestorm.

RAMAS' produkt er et såkaldt spektrogram. Fra det kan forskerne beregne ozonprofilen fra jordoverfladen til en højde på cirka 50 kilometer, og herfra den samlede tykkelse af ozonlaget.

For at RAMAS fungerer, skal dele af instrumentet køles ned til -269ºC. Det er mere end 200 grader lavere end den i forvejen tænderklaprende udendørstemperatur. De -269ºC, der blot er 4º over det absolutte nulpunkt, nås med en kølemaskine baseret på flydende helium.

Ozonprofilen fra RAMAS sammenlignes med målinger af ozonlaget fra en elektrokemisk ozonsonde opsendt med ballon fra Ittoqqoortoormiut på den grønlandske østkyst knap 600 km fra Summit.

Herover: Amerikanske Air Guard flyver til Summit med Herculesfly, der kan lande på ski.

Til venstre: Vejrstationen på Summit er gravet fri af sneen og kan klare sig selv et års tid igen. Solen skinner og det fryser 20 grader - dejligt vejr oven på polarmørke og hård frost.

Ozonlaget beskytter alt levende mod solens UV-stråling, der forårsager hudkræft og belaster øjne og immunsystem. Midt i 1980'erne opdagede den engelske forsker Joe Farman ozonhullet over Antarktis, hvilket førte til udarbejdelsen af Montreal-protokollen, der begrænser brugen af ozon-skadelige stoffer. Nu 20 år senere er protokollen tiltrådt af mere en 125 lande.

Den store interesse for ozonlaget over polerne skyldes, at det netop er her den kraftigste nedbrydning finder sted - særligt i forårsmånederne.

Det forventes ikke, at ozonlaget over Arktis får det væsentligt bedre de næste par årtier. Det betyder at arktiske områder fortsat vil modtage forhøjede mængder UV-stråling, hvilket kan få betydning får både mennesker, plante- og dyreliv.

Universitetet i Bremen leder RAMAS-projektet, som er finansieret med tilskud fra EU og de deltagende institutter.

Af Erik Bødtker, ebo@dmi.dk
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI, 8. december 2004

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS