Den intertropiske konvergenszone
Fordelingen af land og hav betyder meget for, hvordan Solen opvarmer Jorden. Landjorden opvarmes og afkøles hurtigt, mens både opvarmning og afkøling går noget langsommere i havet.
Forskellen i opvarmningen flytter den såkaldte intertropiske konvergenszone, hvor passatvindene mødes og flytter samtidig vejrsystemerne, som hører til. I Asien for eksempel opvarmer Solen kontinentet om sommeren, og der dannes et lavtryk, som smelter sammen med lavtrykket i konvergenszonen. Herfra trækker lavtrykkene luft ind fra de omgivende havområder sydfra. Havluften, som trækkes ind over landet, er fugtigt og medbringer megen nedbør. På vores breddegrader kender vi fænomenet på dagsbasis som havbrise.
Om vinteren vender situation, og det bliver koldt over Sibirien og Canada, hvilket skaber såkaldte termiske højtryk, der får de tørre kontinentalvinde til at blæse ud over kystområderne. Havet er nu varmest og lavtrykkene i konvergenszonen dannes nu over vand. Over land er kun de tørre kontinentalvinde - i en situation, der i stor målestok minder om vores landbrise.
Et nødvendigt onde
Den regntid, som monsunen bringer til særligt Asien, balancerer mellem at være dødsens farlig og livnødvendig.
Uden de store mængder regn kan mange af de afgrøder, som dyrkes i Asien, nemlig slet ikke overleve. Særlig ris, der brødføder godt en stor del af Jordens befolkning, har behov for meget vand. Ris dyrkes gerne på oversvømmet landbrugsjord og høstes, når regntiden ophører. Uden regn - eller bare forsinket eller for lidt regn - er høsten i fare for at vælte.
Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk © DMI, 7. oktober 2010
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android DMI's -nyheder
|