I forbindelse med et eksperiment på værket blev sikkerhedsforskrifterne tilsidesat. Resultatet var en ukontrollabel kædereaktion og ved den efterfølgende kraftige eksplosion og brand blev reaktorbygningen ødelagt.
Eksplosionen bevirkede, at meget store mængder radioaktivt materiale de følgende ti døgn slap ud i atmosfæren. Forureningen spredtes med vinden over det meste af Europa med alvorlige konsekvenser flere steder.
Katastrofen på Tjernobyl satte for alvor skub i udviklingen af modeller for luftbåren spredning og var således med til at forme det beredskab Danmark har i dag. Og nu er det ikke længere blot atomulykker, der er fokus på, men også terror.
Du navigerer i temaet ved hjælp at boxen 'Emner' i øverste højre hjørne af siden.
For yderligere information kontakt:
Chefkonsulent, ph.d. Jens Havskov Sørensen, Danmarks Meteorologiske Institut, tlf. 39 15 74 32 Seniorfysiker Steen Hoe, Beredskabsstyrelsen, tlf. 45 90 62 47
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 26. april 2006/22. juni 2009
|