The Core: Både videnskab og fantasi  Filmen The Core, der har premiere i dag, har faktisk en kerne af sandhed i sig. Jordens magnetfelt aftager nemlig - om end ikke så hurtigt som filmen lægger op til, og næppe heller med de fatale konsekvenser der præsenteres.
Af ukendte årsager er Jordens kerne hørt op med sin rotation, så det elektromagnetiske skjold der beskytter planeten bliver svagere og svagere. Mystiske vejrfænomener hærger. Trækfugle mister deres stedsans. Elektriske apparater svigter. Et hemmeligt sted i Utah arbejder en gruppe videnskabsfolk mod uret. Inden for tre måneder skal de bygge et fartøj der kan rejse dybt ind i Jordens varme, flydende indre og aflevere en atombombe der kan genstarte rotationen. Forudsat selvfølgelig at videnskabsmændenes teorier om Jordens indre holder stik. Og forudsat at teamet ombord kan holde hovedet koldt og overleve turen. …det er optakten til den nye amerikansk film The Core der har premiere i dag. Umiddelbart lyder det som en omgang fuglefri fantasi, men historien har faktisk et gran af sandhed i sig. Jordens magnetfelt bliver nemlig svagere og svagere. 
Magnetfeltet danner sammen med atmosfæren et dobbelt skjold mod skadelig stråling fra rummet. Og så giver Jordens magnetfelt endda en beskyttelse af vores atmosfære, der uden magnetfeltet ville blive blæst væk af solvinden i det lange løb. Jordens magnetfelt dannes ved selvforstærkende dynamoprocesser ved strømningshvirvler i den flydende kerne af smeltet jern og nikkel, der starter i ca. 3000 km's dybde. I de seneste 150 år, hvor man har haft pålidelige direkte målinger af magnetfeltet, er det mindsket ca. 10% i styrke. Men faldet i magnetfeltets styrke bliver endnu mere markant, hvis man ser på ændringerne over et længere tidsrum. Det har man gjort ved analyse af magnetiske aflejringer. Resultatet fremgår af figuren, der viser styrken af Jordens magnetiske moment gennem 12.000 år. Der regnes med ca. 10-20% usikkerhed på de tidligste bestemmelser, men de sidste to punkter ved kurven er helt pålidelige - ja, det sidste punkt er endda bestemt ud fra Ørsted-satellittens meget præcise målinger. Og nu kan man tydeligt se, at magnetfeltet er kraftigt aftagende. Fortsætter det på den måde, så forsvinder Jordens magnetfelt tilsyneladende om nogle få hundrede år.  Men det er nu ikke en enestående begivenhed i Jordens historie. Med stor sandsynlighed vil magnetfeltet vokse op igen, eventuelt i modsat retning. Så har vi haft endnu en polvending, hvor nordpol og sydpol bytter plads. Sådanne polvendinger finder sted gennemsnitligt hver 250.000 år. Det ved man fordi det er muligt at følge magnetfeltets retning gennem analyse af geologiske aflejringer, som f.eks. størknet lava. Nu er der gået godt 700.000 år siden sidste polvending, og det er usædvanligt længe.
Selve polvendingen, hvor magnetfeltet aftager i styrke, forsvinder helt, for derefter at gendannes i modsat retning plejer at vare nogle få hundrede år. Jorden og dens plante- og dyreliv har overlevet de korte perioder uden beskyttende magnetfelt under mange polvendinger. Så der er ingen grund til panik, selv om de magnetiske målinger nu viser aftagende magnetfelt. Mest sandsynligt er det dog, at magnetfeltet ikke aftager helt, men vokser op igen til nogenlunde samme styrke, som det har haft tidligere. Men retningen ændrer sig til stadighed. Det har bl.a. den konsekvens, at de magnetiske poler flytter sig. For tiden er den nordlige magnetpol på vej hen over Polarområdet med en hastighed på over 20 km pr. år. Det registreres nøjagtigt på DMI's magnetiske observatorier i Grønland. The Core har altså en kerne af sandhed i sig. Om det så er nok til at bære en film, det må biografgængerne afgøre i de kommende uger... For flere oplysninger om filmens videnskabelige baggrund og om Ørstedsatellitten, kontakt Civilingeniør Peter Stauning på telefon 4075 2359 eller mail pst@dmi.dk. Af Peter Stauning, pst@dmi.dk og Niels Hansen, nsh@dmi.dk Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk DMI 8. april 2003. |
