Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
Her startede du Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

The Core: Både videnskab og fantasi

Filmen The Core, der har premiere i dag, har faktisk en kerne af sandhed i sig. Jordens magnetfelt aftager nemlig - om end ikke så hurtigt som filmen lægger op til, og næppe heller med de fatale konsekvenser der præsenteres.

Af ukendte årsager er Jordens kerne hørt op med sin rotation, så det elektromagnetiske skjold der beskytter planeten bliver svagere og svagere. Mystiske vejrfænomener hærger. Trækfugle mister deres stedsans. Elektriske apparater svigter.

Et hemmeligt sted i Utah arbejder en gruppe videnskabsfolk mod uret. Inden for tre måneder skal de bygge et fartøj der kan rejse dybt ind i Jordens varme, flydende indre og aflevere en atombombe der kan genstarte rotationen. Forudsat selvfølgelig at videnskabsmændenes teorier om Jordens indre holder stik. Og forudsat at teamet ombord kan holde hovedet koldt og overleve turen.

…det er optakten til den nye amerikansk film The Core der har premiere i dag.

Umiddelbart lyder det som en omgang fuglefri fantasi, men historien har faktisk et gran af sandhed i sig. Jordens magnetfelt bliver nemlig svagere og svagere.

Magnetfeltet danner sammen med atmosfæren et dobbelt skjold mod skadelig stråling fra rummet. Og så giver Jordens magnetfelt endda en beskyttelse af vores atmosfære, der uden magnetfeltet ville blive blæst væk af solvinden i det lange løb.

Jordens magnetfelt dannes ved selvforstærkende dynamoprocesser ved strømningshvirvler i den flydende kerne af smeltet jern og nikkel, der starter i ca. 3000 km's dybde.

I de seneste 150 år, hvor man har haft pålidelige direkte målinger af magnetfeltet, er det mindsket ca. 10% i styrke. Men faldet i magnetfeltets styrke bliver endnu mere markant, hvis man ser på ændringerne over et længere tidsrum. Det har man gjort ved analyse af magnetiske aflejringer. Resultatet fremgår af figuren, der viser styrken af Jordens magnetiske moment gennem 12.000 år. Der regnes med ca. 10-20% usikkerhed på de tidligste bestemmelser, men de sidste to punkter ved kurven er helt pålidelige - ja, det sidste punkt er endda bestemt ud fra Ørsted-satellittens meget præcise målinger. Og nu kan man tydeligt se, at magnetfeltet er kraftigt aftagende. Fortsætter det på den måde, så forsvinder Jordens magnetfelt tilsyneladende om nogle få hundrede år.

Men det er nu ikke en enestående begivenhed i Jordens historie. Med stor sandsynlighed vil magnetfeltet vokse op igen, eventuelt i modsat retning. Så har vi haft endnu en polvending, hvor nordpol og sydpol bytter plads. Sådanne polvendinger finder sted gennemsnitligt hver 250.000 år. Det ved man fordi det er muligt at følge magnetfeltets retning gennem analyse af geologiske aflejringer, som f.eks. størknet lava. Nu er der gået godt 700.000 år siden sidste polvending, og det er usædvanligt længe.

Selve polvendingen, hvor magnetfeltet aftager i styrke, forsvinder helt, for derefter at gendannes i modsat retning plejer at vare nogle få hundrede år. Jorden og dens plante- og dyreliv har overlevet de korte perioder uden beskyttende magnetfelt under mange polvendinger. Så der er ingen grund til panik, selv om de magnetiske målinger nu viser aftagende magnetfelt.

Mest sandsynligt er det dog, at magnetfeltet ikke aftager helt, men vokser op igen til nogenlunde samme styrke, som det har haft tidligere. Men retningen ændrer sig til stadighed. Det har bl.a. den konsekvens, at de magnetiske poler flytter sig. For tiden er den nordlige magnetpol på vej hen over Polarområdet med en hastighed på over 20 km pr. år. Det registreres nøjagtigt på DMI's magnetiske observatorier i Grønland.

The Core har altså en kerne af sandhed i sig. Om det så er nok til at bære en film, det må biografgængerne afgøre i de kommende uger...

For flere oplysninger om filmens videnskabelige baggrund og om Ørstedsatellitten, kontakt Civilingeniør Peter Stauning på telefon 4075 2359 eller mail pst@dmi.dk.

Af Peter Stauning, pst@dmi.dk og Niels Hansen, nsh@dmi.dk

Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk

DMI 8. april 2003.

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Ørsted - fire år på forsiden DMI nyhed fra 21. februar 2003
 Ørsted satellitten gør det igen! DMI nyhed fra 1. november 2002
 Pol på polvandring DMI nyhed fra 11. april 2002
 Ørstedsatellitten DMI tema
 Jordens magnetfelt DMI tema
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Varmeste april-dag
Kom den 27. april 1993, hvor der blev målt 28,6°C i Holbæk.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif