Temperaturen tænder tudserne

Vejret sender de danske tudser af sted netop nu, så der er grund til at se godt efter og passe ekstra på, hvis man i disse dage færdes nær vådområder i aften- og nattetimerne.

På denne tid af året vågner mange af Danmarks padder fra vinterhiet og begiver sig af sted mod nærmeste vådområde. Det gælder blandt andet skrubtudserne.

Præcis hvornår tudserne vågner, styres af dagens længde og temperaturen. Jo længere dagen bliver, jo lavere en temperatur skal der til for at aktivere tudserne. Det omvendte er også gældende - jo varmere det er, jo kortere daglængder vågner tudserne ved.

"De kommer altså før frem i et varmt, tidligt forår, men ikke så meget før som temperaturen alene kunne få en til at tro", forklarer biolog og naturskoleleder ved Raadvad Naturskole Dorrit Hansen til dmi.dk.

Også luftfugtigheden spiller ind. "Særligt i regnvejr oplever man store tudsevandringer", siger Dorrit Hansen.

Og lige i disse dage er det den store vandringstid for skrubtudserne.

20 centimeter fra det frelsende, grønne græs gik det galt. Foto Niels Hansen.

Vi havde det meget koldt i det tidlige forår - middeltemperaturen i marts lå 0,5ºC under normalen. Herefter fik vi en tør, østenvindsdomineret periode over påsken, men nu er forholdene ideelle, med høj luftfugtighed, stedvis regn, dagtemperaturer på 12-15ºC og nattemperaturer, der ikke kommer meget under 5ºC.

"Når tudserne vågner, sætter de sporenstregs kurs mod ynglepladserne, det vil sige visse områder i større søer og vandhuller", fortæller Dorrit Hansen. "Her hviler tudserne ud og kommer sig lidt efter den lange dvale. Ofte går der en uges tid før parringen begynder".

Tudserne kan - særligt i aftentimerne - ses krydse veje i hobetal nær fugtige enge og vådområder. Ofte er de lidt kolde og stive i det af sult og på grund af de forholdsvis lave temperaturer. Derfor bevæger de sig langsomt, hvilket gør dem til et 'let bytte' særligt for biler og cykler.

"Det er langt fra alle dyr, der gider sætte tænderne i en skrubtudse, men udover menneskelige transportmidler efterstræbes skrubtudserne af blandt andet snoge, grævlinge og fiskehejrer", slutter Dorrit Hansen.

* En læser bemærker for øvrigt, at tudserne ikke søger til nærmeste vandhul, men til det vandhul, hvor de i sin tid blev udklækket. Det kan de finde ved hjælp af en slags indbygget kompas og vandringen kan strække sig over en afstand på op til 5 kilometer. Fanger man en tudse og vender den om, drejer den sig omgående i den rigtige retning og fortsætter vandringen mod sit oprindelige udklækningssted.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI, 14. (opdat 25.) april 2005.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's nyheder på RSS