Tv får også mærker Snart bliver det nemmere for europæiske forbrugere hurtigt at finde ud af, hvor energieffektivt og dermed klimabelastende et tv er. Der ligger et EU-forslag om energimærkning klar, og det ventes vedtaget inden for det kommende år.
Elsparefonden har på baggrund af forslaget lagt sig fast på, hvor lavt elforbruget skal være for, at et tv kan få Elsparemærket. Elsparefonden anbefaler, at du vælger et tv, der som minimum kan opfylde kriterierne for at opnå energimærke B i forslaget fra EU til A-G mærkning.
Elsparefonden anbefaler følgende strømforbrug for 16:9 tv, der er det format, som næsten alle tv har i dag:
| Skærmstørrelse |
Elsparefonden anbefaler |
|
|
|
Elforbrug under (svarende til energimærke A)
|
Elforbrug under (svarende til energimærke B)
|
|
26 tommer
|
50 watt
|
64 watt
|
|
32 tommer
|
71 watt
|
91 watt
|
|
42 tommer
|
115 watt
|
147 watt
|
Nye regler for standbyforbrug Den 7. januar i år trådte nye standbykrav for tv i kraft. Herefter skal alle tv-apparater have et forbrug på under 1 watt i standbytilstand. Fra august næste år strammes kravet for standbystrøm til 0,5 watt og for slukket tilstand til 0,3 watt.
Kun ét enkelt af de 21 testede tv har et standbyforbrug, der er højere end standbykravet i 2011. Mens et tv ikke ville kunne leve op til kravet for slukket tilstand.
I 1995 var standbyforbruget på tv helt oppe på 8 watt i gennemsnit, mens det i Elsparefondens test ligger mellem 0,72 og helt ned til 0,08 watt. I samme periode er tv-skærmen i de danske stuer typisk blevet større. I 1995 var den almindelige skærm 25 tommer, mens vi i danske hjem i dag typisk finder et 42 tommer stort tv i stuen plus flere mindre i f.eks. børne- og soveværelserne.
Om testen Elsparefonden købte 21 tv-apparater af 11 forskellige fabrikater. Herefter testede et anerkendt, uvildigt testlaboratorium apparaternes elforbrug i tændt tilstand, standby-tilstand og i slukket tilstand. Størrelsen på skærmen varierede imellem 22 og op til 47 tommer. Testen er en såkaldt screeningstest, da der er tale om test af ét apparat af hver type.
Download hele tv-rapporten
Denne artikel er en del af et tema om elforbrug og klima fra DMI og Elsparefonden. Af Christian Lüders, Elsparefonden, sparel@sparel.dk
Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk DMI, 26. februar 2010.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|