Supermodeller enige - men får de ret?

Den seneste generation af computermodeller er så enige, at klimaforskerne nu kan bruge dem til at udpege fejlbehæftede data. Det betyder dog ikke automatisk, at modellerne får ret i fremtiden.

Der er en høj grad af enighed mellem forskellige nyere klimamodellers beregninger af blandt andet den nuværende klimaudvikling. Det konstaterer et forskerhold i en artikel på Science online.

Forskerne har sammenlignet 19 forskellige af tidens mest avancerede supermodeller og til trods for forskelle i matematik, statistik og opløsning, er der en høj grad af enighed om både det nuværende og det fremtidige klima.

"En sådan enighed styrker troen på, at vi har fat i noget af det rigtige", siger klimaforsker Martin Stendel fra DMI. "Derudover er modellerne faktisk nu så enige, at det er muligt at pege på steder, hvor der er fejl i vores måledata".

Blandt andet har modelfolkene stædigt holdt fast i, at temperaturen i forbindelse med den globale opvarmning stiger i hele den nedre del af atmosfæren (troposfæren) og ikke kun helt nede ved jordoverfladen. Og nu ser det ud til at de faktisk har ret, selv om data fra satellitter tilsyneladende har vist noget andet i en årrække.

"Satellitter taber ganske langsomt højde og accelererer. Derfor kan deres data ikke bare tages for gode varer", forklarer Martin Stendel. "Det har forskerne vidst længe og forsøgt at tage højde for, men med nye, avancerede korrektioner er afvigelsen fra klimamodellernes forudsigelser meget mindre end tidligere".

"Selv John Christy har korrigeret sine datasæt og er nu meget tæt på at være enig i, at også troposfæren opvarmes mellem 0,1 og 0,2°C pr. tiår", fortæller Martin Stendel. Professor John Christy var den første til at påpege den tilsyneladende forskel mellem målinger og modeller og er verdens førende ekspert på temperaturudviklingen i troposfæren.

Nu kunne det jo godt se ud til, at computermodellerne er løbet af med sejren, men forskningsleder Eigil Kaas har begge ben på jorden. "Det er selvfølgelig fint, at vi kan genskabe nutidens klima så godt. Men at modellerne har ret med hensyn til idag, betyder ikke automatisk at de får ret i fremtiden; til trods for at de er besnærende enige om begge dele".

Et af de store udestående spørgsmål er klimaets såkaldte følsomhed. Altså hvor meget klimaet reagerer, når det påvirkes på den ene eller anden måde. "Vi skal kende kilmafølsomheden mere præcist, før vi har en skudsikker prognose for klimaet i år 2100", slutter Eigil Kaas.

Der er meget mere om klima og klimaforskning i 'Værd at Vide'-boxen til højre.

For flere oplysninger kontakt Martin Stendel på telefon 39 157 446.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI, 14. august 2005

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's -nyheder