Stormene kommer i december og januar

De kommende måneder er de mest stormomsuste i Danmark. Siden 1950 har 68 klassificerede storme ramt landet; heraf 11 i december og 24 i januar.

2007 har allerede budt på tre storme. De ramte i rap den 1. 11.-12. og 14. januar.

Og januar er årets absolut mest forblæste måned med 24 klassificerede storme siden 1950. Til sammenligning kan december på andenpladsen 'kun' mønstre 11. I alt har DMI registreret 68 storme i perioden.

Lever af forskelle

"Kraftige storme opstår ofte i områder, hvor atmosfæren er domineret af store horisontale temperaturforskelle. Lavtryk på vore breddegrader drives nemlig af forskellen mellem luftmasserne. Mødet mellem varm, fugtig luft og kold, tør luft er den perfekte næring. Det kommer f.eks. til udtryk, når kold arktisk luft fra Canada strømmer ud over den varme Golfstrøm", forklarer meteorolog Kim Sarup.

Grænsen til vind af stormstyrke går ved 24,5 m/s og grænsen til orkan ved 32,6 m/s.

Under den vindmæssigt lille nordenstorm den 1. november 2006 blev vandet presset ind og op mange steder. Her oversvømmede gader ved nattetid i Horsens. Foto Lars Pedersen.

DMI inddeler storme i otte kategorier. Fire klasser baseret på vindhastighed og to udbredelser alt efter hvor stort et område, der oplever den kraftigste blæst.

De kraftigste storme i kronologisk rækkefølge siden år 1950 er efter alt at dømme:

• Oktoberstormen 17-18/10 1967
• Novemberstormen 23-24-25/11 1981
• Decemberstormen 3-4/12 1999

Stormen den 3. december 1999 var formentlig den kraftigste storm i det tyvende århundrede. I folkemunde har den af samme årsag fået navne som 'århundrede orkan' eller 'decemberorkanen'.

"I første halvdel af det 20. århundrede står julestormen i 1902 som den formentlig kraftigste. Der blev mere eller mindre tilfældigt målt nogle tilsyneladende rigtige vindhastighedsmålinger ved Viborg på en drage- og ballonstation ved Hald natten mellem første- og anden juledag. Timemiddelværdi blev noteret til 35 m/s og det er fuld orkan", bemærker Kim Sarup.

Gode udsigter

DMI's prognoser for storme over det danske område har fået vind i sejlene siden årtusindskiftet.

Niels Woetmann Nielsen der arbejder med DMI’s meteorologiske modelsystemer tilskriver en stor del af æren til det arbejde, der blev gjort i kølvandet på orkanen i december 1999.

"Efterfølgende forsøgte vi at beregne decemberorkanen ved hjælp af en model med kun 7,5 kilometer mellem gitterpunkterne. Det giver en næsten perfekt forudsigelse", forklarer Niels Woetmann Nielsen

Det skyldes ikke alene, at modellen er meget detaljeret, men også at den tager hensyn til et meget stort geografisk område, så den kan indeholde orkanen i hele dens livscyklus.

Eksperimenterne med udgangspunkt i decemberorkanen førte til, at DMI nu beregner vejrprognoser med 15 kilometer mellem gitterpunkterne for et område, der dækker hele Europa, Nordatlanten, det arktiske område og Nordamerika.

En særlig detaljeret model med kun fem kilometer mellem gitterpunkterne beregnes for et område, der dækker hele Østersøen, Nordsøen, De Britiske Øer og Island.

De to områder som dækkes af hver deres version af DMI's HIRLAM-vejrmodel. I det store område er der horisontalt 15 kilometer mellem gitterpunkterne i det lille fem kilometer.

Når der er en storm i opsejling, kan du i starten følge den i DMI’s lands- og regionaludsigter. Senere dukker den op på de animerede prognosekort. Op til 18 timer før den kraftige vind rammer land udsteder DMI et varsel om 'farligt vejr' efter retningslinier aftalt med Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet. Varslet kan ses i øverste højre hjørne af dmi.dk.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 29. november 2007.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder