Storis ved Sydvestgrønlands kyst

I løbet af juni har havisens fremmarch ved Sydvestgrønlands kyst har skabt besværligheder, forsinkelser og aflysninger for den skibsbaserede gods- og passagertrafik DMI forsøger at sikre skibsfarten optimale betingelser ved at udsende massiv information om de aktuelle isforhold til skibene, fra både Iscentralen i Narsarsuaq og DMI's satellitbaserede istjeneste.

Havis på flere meters tykkelse, dannet i Polarhavet, føres hver vinter / forår i den østgrønlandske havstrøm til Kap Farvel området og Julianehåbsbugten. Lokalt betegnes disse ismasser som 'Storis', på grund af tykkelsen, og de kan endog drive langt nordpå langs Vestkysten. Det er ikke unormalt at storisen passerer Paamiut i forårsmånederne, og i sjældne tilfælde kan storisen passere den grønlandske hovedstad, Nuuk. Det er typisk i juni måned at Storisen har sin maksimale udbredelse ved Sydgrønland, og den er normalt smeltet i starten af august.

Storisen optræder normalt i Kap Farvel området i større mængder fra sidst på vinteren, i marts eller i starten af april, men først i starten af maj 2002 nåede storisen for alvor til Julianehåbsbugten, som blev fyldt op i løbet af kort tid, og storisen begyndte hurtigt at drive nordpå langs vestkysten.

Her midtvejs i storissæsonen kan det konstateres, at Sydgrønland trods de sidste ugers ismæssige overherredømme, er sluppet meget billigt i år, i hvert fald ifølge statistikken, selvom mange givetvis har oplevet det modsatte, både udenskærs og indenskærs. Endnu et kig i statistikken afslører at de seneste storissæsoner har været forholdsvis milde eller tæt på det normale. Storisen har ikke været rigtig barsk siden 1995, hvor den bl.a. på et tidspunkt lå ca. 250 km syd for Kap Farvel, fyldte Julianehåbsbugten op allerede januar og i mange uger strakte sig i tætte bælter fra Kap Farvel til farvandet udfor Nuuk. Storissæsonen 1970 er formentlig den værste i Iscentralens historie, hvor storisen næsten uafbrudt fra starten af februar til starten af august massivt dominerede farvandet fra Nuuk og sydpå.

For fuldstændighedens skyld kan det nævnes at der faktisk er forekommet sæsoner med endnu mindre storis end nu i år, f.eks. året 1961. En enkelt ting adskiller dog den indeværende sæson fra andre, nemlig at storisen består af relativt store sammenfrosne isflager, mange med en tykkelse på op imod 5-6 meter. 2-3 meters tykkelse er det normale.

Uanset storisens tykkelse, foregår sejlads i disse isfyldte havområder, på naturens betingelser, i forstærkede fortøjer med erfarne folk på broen, og ikke mindst med aktuelle oplysninger om isforholdene, således at farlige situationer kan undgås. Indenskærs indsamler Iscentralen isoplysninger om de sydgrønlandske sejlruter ved brug af helikopter, og udenskærs er kortlægningen af de aktuelle isforhold omkring Grønland baseret på flere typer satellitdata, dog primært fra den canadiske satellit RADARSAT.

Se iskort i vejr at vide

Yderligere information: Sektionsleder Henrik Steen Andersen, Sektion for Iskortlægning og Telemåling. 39 15 73 40 eller hsa@dmi.dk.

DMI 12. juni 2002