Stiger verdenshavet?
Nogle steder falder det lokale havniveau og nogle steder stiger det. Det samlede regnestykke for hele kloden er dog en stigning på 10-20 centimeter siden år 1900 og på tre centimeter alene fra 1993 til i dag.
Hvis temperaturen på Jorden stiger som følge af menneskets udledning af drivhusgasser, så er der to faktorer, som kan bidrage til globale vandstandsstigninger. Dels udvider vandet sig som følge af opvarmningen, dels smelter gletschere, iskalotter i bjergområder, Grønlands indlandsis og det antarktiske isskjold.
Men stiger verdenshavene så nu? For at besvare spørgsmålet er der brug for observationer fra hele Jorden og over en længere årrække.
Der sker nemlig hele tiden (fra år til år og årti til årti) forskydninger i vandstanden. Disse variationer hænger sammen med langsomme, helt naturlige, små skift og variationer i oceanernes strømninger og temperaturforhold.
Dermed er der i en given periode på f.eks. 20-30 år nogle steder, hvor oceanet stiger, og andre steder hvor det falder. Desuden er der bevægelser af landet på grund af geologiske forhold. Derfor er det ikke nok at se på observationer af vandstanden fra et sted. Globale data er nødvendige, og her har satellitterne i de seneste årtier givet vigtig information.
 Lokale havniveau-tendenser fra 1993-2003 målt af TOPEX/Poseidon-satellitterne. Det er tydeligt, at det gør en stor forskel, hvor på kloden man måler.
Når man ser på alle tilgængelige målinger og satellitdata, er der ikke tvivl om, at vandstanden i oceanerne globalt set er stigende. FN’s klimapanel konkluderer i sin videnskabelige rapport fra 2001, at den globale vandstand i det 20. århundrede er steget mellem 10 og 20 cm.
 Globalt havniveau (10-dages middel) fra satellitterne TOPEX/Poseidon (røde punkter) og Jason-1 (blå punkter) for perioden 1993 til 2003. Den grønne kurve viser 60-dages løbende middel. Figur fra sealevel.colorado.edu
Frem til år 2100 er det - for en vifte af mulige fremtidige udslip af drivhusgasser - beregnet, at den globale vandstand vil stige yderligere mellem 9 og 88 cm som følge af varmeudvidelse og afsmeltning af gletschere og iskalotter.
Til gengæld så opvejer afsmeltning i Grønland og tilvækst i isdækket ved Antarktis næsten hinanden. Antarktis vokser, fordi varmere luft i området kan indeholde mere vanddamp, der vil falde og ophobe sig som sne.
Efter 2100 vil den globale vandstand fortsætte med at stige i mange hundrede år, selv hvis drivhusgaskoncentrationen i atmosfæren er stabiliseret.
Yderligere information fås ved henvendelse til Eigil Kaas, ek@dmi.dk
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk DMI, 16. december 2004.
Leuliette, E. W, R. S. Nerem, and G. T. Mitchum, 2004: Calibration of TOPEX/Poseidon and Jason altimeter data to construct a continuous record of mean sea level change. Marine Geodesy, 27(1-2), 79-94.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
|