Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
Her startede du Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Stigende fokus på GPS-målinger af vejr og klima

Målinger fra satellitter er en vigtig ingrediens både i den daglige vejrudsigt og i langsigtede klimaforudsigelser. Radio-okkultation, der er en ny målemetode med brug af GPS-signaler, får i den sammenhæng større og større betydning. Det fastslår en ny rapport fra det europæiske center for vejrprognoser ECMWF.

Vejr- og klimamålinger af Jordens atmosfære udføres af et stort antal satellitter fra mange forskellige lande og organisationer. Et lille, men stigende, antal af disse meteorologiske satellitter har en såkaldt radiookkultations-modtager ombord.

Princippet i radiookkultationer (RO) er, at signalet fra en af de velkendte GPS-satellitter måles, mens GPS'en 'går ned' eller 'står op' bag Jorden set fra den meteorologiske satellit (grafik herunder). Disse GPS-målinger kan omformes til information om atmosfærens temperatur, tryk og vanddampindhold, som er vigtige input til vejrforudsigelser og klimastudier. Du finder en tidligere nyhed om RO-metoden i 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Radiooccultation
Princippet i en radiookkultation: MetOp kredser om Jorden i den prikkede bane, mens den modtager GPS-signalerne langs de sorte linjer. Den røde linje angiver den lodrette dataprofil, der fremkommer når GPS-satellitten "går ned" eller "står op" bag Jorden set fra MetOp.

RO-data til vejrforudsigelser kommer allerede i dag fra den europæiske MetOp-satellit og de seks amerikansk-taiwanesiske COSMIC-satellitter. Processeringen af MetOps RO-data udføres af GRAS SAF-gruppen på DMI, der udsender data til andre meteorologiske institutter.

Billig og simpel

Ud over MetOp og COSMIC er der RO-modtagere på flere helt nye satellitmissioner fra blandt andet USA, Tyskland, Rusland, Indien, Argentina og Frankrig. Den nuværende MetOp-A får desuden to efterfølgere MetOp-B og -C, som opsendes i henholdsvis 2012 og 2016. Men endnu flere RO-projekter er på vej, heriblandt det europæiske Post-EPS-program og den amerikanske efterfølger til COSMIC-systemet.

Et andet amerikansk projekt, kaldet CICERO, går ud på at sende ikke færre end 100 RO-satellitter i kredsløb! Dette temmeligt eventyrlige tal afspejler blot at metoden er relativt billig og teknisk simpel, ord man ellers ikke normalt forbinder med satellitmålinger.

Når GPS-systemet snart får følgeskab af sin europæiske pendant Galileo, betyder det mere end en fordobling af det mulige antal radiookkultationer per dag. Det russiske Glonass og tilsvarende kinesiske og indiske navigationssystemer øger ligeledes antallet af mulige daglige målinger.

Høj nytteværdi

En rapport fra det europæiske center for vejrprognoser ECMWF i England, udgivet i oktober 2009, sammenligner nytteværdien af de mange forskellige målinger, der anvendes til at beregne centrets vejrudsigter. RO-data fra MetOp og COSMIC indgår i ECMWF's daglige vejrberegninger sammen med titusindvis af andre satellit- og overflademålinger.

Ved at vurdere hvor meget hver enkelt måletype bidrager til at reducere fejl i forudsigelserne, er ECMWF kommet frem til, at RO-målingerne bidrager med 8,5% af denne fejlreduktion. Og det til trods for, at deres antal kun udgør ca. 4% af de samlede målinger af atmosfæren. Det placerer RO på en overraskende høj femteplads blandt de 24 forskellige typer måledata. I sammenligningen med andre målemetoder er dette et meget positivt resultat, som er vigtigt ved valg og prioriteringer af fremtidige satellitmissioner og -instrumenter.

Den fælleseuropæiske organisation for meteorologiske satellitter EUMETSAT planlægger for tiden den fremtidige Post-EPS satellitmission, der skal afløse MetOp-programmet om otte til ti år. Ved det seneste møde med eksperterne i Post-EPS Mission Experts Team (PMET) har DMI med succes slået på de opsigtsvækkende resultater fra ECMWF og opnået at hæve prioriteringen af RO, så det nu har fået en central placering blandt de udvalgte instrumenter på den kommende Post-EPS mission.

Metoden har nu vist sin store nytteværdi indenfor vejrforudsigelser, samtidig med at de første klimaprodukter baseret alene på RO tegner meget lovende. Med det DMI-ledede GRAS SAF-projekt står Danmark stærkt rustet på dette felt.

For flere oplysninger kontakt Kent Bækgaard Lauritsen på 39 157 454 eller Frans Rubek på 39 157 499.

Af Frans Rubek, frr@dmi.dk
© DMI, 10. december 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Nyhed: DMI forbedrer vejrudsigten med GPS
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Varmfront:
Grænse mellem en relativ varm og en relativ kold luftmasse, hvor varm luft fortrænger kold luft.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif