På redaktionen har vi vænnet os til, at julekalenderen giver gennemsnitligt én mail i minuttet i den time lågen er åbnet - altså ca. 60 besvarelser. Sådan var det ikke i år.
Vi modtog i december 1782 mailbesvarelser på julekalenderen og det giver gennemsnitligt 74 besvarelser pr dag med så store udsving som 11 den 24. december og 225 den 5. december.
Besvarelser kom vanen tro fra både Danmark, Grønland, Færøerne, Sverige og Tyskland. I år blev det kun til en enkelt udenlandsk vinder - men det var til gengæld en af de faste deltagere fra Stockholm, som også har vundet tidligere.
De mange mails kom fra godt og vel lige mange mænd og kvinder - måske med en lille overvægt af mænd. Til gengæld er der klart overtal af mænd i de hurtigste (og heldigste - når vi inkluderer de fire udtrukne adventsvindere) besvarelser. Således var der 18 mænd og kun 10 kvinder blandt vinderne.
|