Spredte skypumper, heftige byger og lyn over Danmark sidst i juni Den ustabile og varme luft, der har hersket over Danmark i de sidste døgn af juni har givet både skypumper, kraftige byger og lyn spredt over landet. Der er modtaget rapporter om skypumper over Lolland den 27. juni, ved Spjald mellem Herning og Ringkøbing den 28. juni og ved Galten mellem Silkeborg og Århus samt ved Kalundborg den 29.  Foto: Carl Olsen. Skypumpe over Nordlolland, den 27. juni.
 27. juni 2003 kl. 12.10 utc. Udsnit af satellitbillede fra AQUA satellitten. Den store bygesky over Vestlolland gav både skypumper og lynaktivitet.
Skypumperne er opstået i forbindelse med kraftige bygeskyer, der også har givet tordenaktivitet og voldsomme byger. Se i øvrigt DMI´s tema om Skypumper. Specielt søndag var der en del lynaktivitet i Jylland og voldsomme byger lokalt i Midt- og Østjylland med over 30 mm flere steder. I Øster Lyby på Salling blev der målt helt op til 73,2 mm. Enkelte steder var der skybrud med over 20 mm på en halv time.  Lynnedslag fra DMI's lynpejlesystem 29. juni. 2003.
Yderligere oplysninger: John Cappelen, jc@dmi.dk, Sektion for Vejr- og Klimainformation, direkte tlf. 39 15 75 85. Af John Cappelen Redaktion: K. Fog, kog@dmi.dk DMI 30.juni 2003. |