Spørgsmålstegn ved tyske beregninger af fremtidens vandstand

Vi kan forvente en stigning i den globale vandstand på mellem 50 og 140 centimeter over de næste 100 år. Det er konklusionen på et arbejde som professor Stefan Rahmstorf fra Tyskland offentliggjorde i januar. Men nu har to forskere fra DMI, Torben Schmith og Peter Thejll, sammen med statistisk-professor Søren Johansen fra Københavns Universitet påpeget fejl i de anvendte metoder. Deres kritik er fredag offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Science.

Udledningen af drivhusgasser fører til, at atmosfærens temperatur stiger. Den varmere atmosfære opvarmer verdenshavene, som derfor udvider sig. Samtidig smelter gletsjere og iskapper og alt i alt stiger vandstanden. Men hvor meget?

"Stigninger i vandstande er svære at modellere præcist med de dynamiske modeller, vi normalt bruger i klimaforskningen. Det er fordi, der sker flere ting på en gang: Dels udvider havvandet sig, når det bliver varmere; dels smelter gletsjere og vandet løber ud i havet og får det til at stige", forklarer seniorforsker Torben Schmith fra DMI's center for ocean og is.

Foto Leif Pedersen.

Tidligere i år tog den tyske professor Stefan Rahmstorf fra Potsdam Institut for Klimaforskning i Tyskland en ny metode i brug. Han benyttede historiske data for forholdet mellem temperatur og vandstand. Metoden giver stigninger frem mod år 2100 på mellem 50 og 140 centimeter - altså noget over hvad FN's klimapanel forudså i den seneste rapport fra starten af 2007, hvor buddet var på mellem 18 og 59 centimeter.

"Rahmstorf idé er egentlig yderst fornuftig", fastslår Torben Schmith. "Problemet er bare, at han i sin statistiske analyse begår en række fejl, som sår tvivl om rigtigheden af hans resultat. Det er det, vi påpeger i artiklen i Science".

Torben Schmiths kollega fra Danmarks Klimacenter seniorforsker Peter Thejll uddyber problemet. "Rahmstorfs systematik er grundlæggende forfejlet. Han bruger metoder, der er beregnet til såkaldte stationære data - det vil sige data der for eksempel har en veldefineret middelværdi og det har en stigende temperaturserie ikke. Bruger man metoder til stationære tal på ikke-stationære værdier, får man fejl i resultaterne og modellen kommer til at se bedre ud end den egentlig er".

De to DMI-forskere blev opmærksomme på problemerne og da de i forvejen samarbejdede med professor Søren Johansen fra Københavns Universitet, var det nærliggende, at de i fællesskab formulerede kritikken.

Næste skridt bliver at forbedre analysen af havenes vandstand.

"Her skeler vi til den gren af statistikken, der hedder økonometri. Det er studiet af sammenhængen imellem økonomiske tal. Økonomiske tidsserier - som f.eks. priser - vokser år for år. De er med andre ord non-stationære præcis som temperaturserier. Økonometrikere har derfor udviklet en hel teori for behandlingen af sådanne data og det er disse metoder, vi prøver at overføre på vandstand og temperatur", slutter Torben Schmith.

For yderligere information kontakt Torben Schmith på telefon 39 157 444.

Reference: Comment on "A Semi-Empirical Approach to Projecting Future Sea-Level Rise" Torben Schmith, Søren Johansen, and Peter Thejll
Science 28 September 2007: 1866.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 28. september 2007.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder