 |
Red.: Hvordan simulerer man et olieudslip? JW: Man skal kende tid, sted, dybde, varighed og størrelse af udslippet så godt som muligt. Så bruger man prognoser for vind og havstrøm til at følge udslippet time for time. Hvad er vind/strøm på udslippets position? Godt, så driver olien i den retning, med den fart... Oveni lægger man en beregning af oliepølens egen tendens til at spredes ud, selv under helt rolige vejr- og strømforhold. Man beregner også, hvordan olien af sig selv stiger op til havoverfladen, da den er lettere end vand - eller blandes dybere ned under stærk vind. Når man kender oliens sammensætning - er det fx råolie eller fuelolie - kan man også beregne hvor meget, der fordamper, og hvor meget vand der blandes op i olien.
Red.: Hvor præcist kan man forudsige, hvor olien vil ramme kysten? JW: Det kommer an på flere ting. Hvor præcise oplysninger har man om udslippet (det kan være fra et drivende skib) og hvor gode er ens vind- og strømprognoser. Hvis ens data er gode, kan man ramme inden for nogle få kilometer. Men jo længere tid der går fra udslippets start, jo mere upræcist bliver det, fordi fejlene akkumuleres i løbet af beregningen.
Red: Er olien nemmest at håndtere til havs, eller når den er drevet i land? JW: Til havs, så længe det er forholdsvis roligt vejr. Så kan man skubbe olien sammen med flydespærrer, og pumpe den op. Når olien først kysten, bliver den tværet ud over det hele. Den kan ikke længere pumpes op, men skal skrabes af eller graves væk.
|
 |
 |
 |
 Deepwater Horizon den 21. april, før den brændende platform sank den følgende formiddag og udløste en af de værste oliekatastrofer i nyere tid. Foto US Coast Guard. |