Spørg DMI: Årets 10 bedste

Hver uge i DMI’s elektroniske nyhedsbrev bringer vi ét af de spørgsmål og svar, som vi har fået i ugens løb. De bliver besvaret af fagpersoner på DMI. Vi har kigget lidt mere end et år tilbage og fundet de bedste spørgsmål og svar

Torsdag den 23. juni, 2005

Sig mig lige en gang: Hvad betyder det, når I snakker om 'byger'?

Byger er et fænomen, der optræder, når relativ kølig og fugtig luft bliver varmet op af varmere overflade. Bygerne afhænger således af, hvor opvarmningen sker. Jo længere tid luften har bevæget sig over den varme overflade, des varmere er den blevet, så derfor har vindretningen en betydning for, hvor bygerne kommer.

Om vinteren sker opvarmningen typisk over havet, hvor vandet og ikke landet er varmest. Bygerne er derfor oftest over havet og nærliggende kystområder. Når de bevæger sig ind over land "mister de pusten", da der ingen næring (varme og fugtighed) er til stede. Eks. på disse byger er Nordsø-, Kattegat- og Østersøbyger.

I sommerperioden opstår bygerne oftest over land, når landjorden op ad dagen er blevet tilstrækkelig opvarmet, og der samtidig er relativt højt fugtindhold i luften.

En typisk vejrsituation der kan give mange byger, er når maritim koldluft fra nordvest strømmer ned over en varm overflade (stammer fra havet og indeholder relativ meget fugt). Derved bliver det nederste luftlag opvarmet, og hvis luften samtidig er ustabil (Stor vertikal temperaturforskel), så er dannes der byger. Jo koldere luften og jo mere ustabilitet, des flere og kraftigere byger dannes der.

Med venlig hilsen, leder af DMIs Data- og klimainformation, koldluftsmeteorolog Kim Sarup.

Torsdag den 30. juni 2005

Kære DMI. I sidste uge fik jeg svar fra jer på, hvilket fænomen der henvises til, når I siger byger. Men I svarede ikke helt på det, jeg egentlig ville vide, skriver en læser, der rent faktisk var interesseret i, hvad forskellen er på byger og regn.

Vi prøver lige en gang til.

Meteorologerne skelner mellem regn og byger ud fra om nedbøren er stratiformt eller konvektivt dannet.

Stratiform nedbør
(f.eks. regn) er dannet på grænsen mellem luftmasser med forskellige karakteristika. Den kendes blandt andet fra varmefronter og koldfronter, der netop adskiller varme og kolde luftmasser. Nedbørsperioden varer typisk mellem 2 og 12 timer, og nedbørområdet har en typisk horisontal udstrækning på 100 til 500 km (frontbredden).

Konvektiv nedbør
er den type nedbør, vi også betegner som bygevejr. Nedbørperioden varer typisk fra få minutter til en time, og den horisontale udstrækning er typisk fra få hundrede kvadratmeter og opefter.

Byger giver typisk den slags regn, vi se på billedet til højre. Foto Lisette Bilskov.

Med venlig hilsen, leder af DMIs Data- og klimainformation, stratiformmeteorolog Kim Sarup

Torsdag den 4. august 2005

Her i sommermånederne kan jeg se, at vandet i min pool svinder. Kan det være fordampning, eller er der hul i min pool?

OK, lad os tage det fra en ende af: Én millimeter vandsvind svarer til én liter pr. kvadratmeter bassin-overflade.

På en kedelig sommerdag med høj luftfugtighed og lav temperatur vil du kunne opleve, at vandstanden svinder med én millimeter.

På en rigtig varm og tør sommerdag vil du en sjælden gang opleve, at vandstanden svinder med hele ti millimeter (altså ti liter pr kvadratmeter).

Hvordan checker du så om der er hul i en swimmingpool? Om sommeren, kan det være svært at vurdere, om der er hul i en pool-membran eller om vandet blot fordamper naturligt fra overfladen.

Det, du kan gøre for at konstatere om der er hul i membranen, er at overdække hele poolen, således at du forhindrer vandet i at fordampe. Mindskes vanddybden stadigvæk, er der hul i pool-membranen.

Er det ikke muligt at dække poolen til, kan du kaste lys over problemet ved følgende øvelse: Find en stor tæt spand - helst hvid eller gennemsigtig. Fyld den 4/5 op med pool-vand og mål afstanden fra vandoverfladen til bunden af spanden. Sænk spanden ned i poolen, så den flyder ovenpå. Det er vigtigt at sikre sig at der ikke skvulper vand fra poolen over i spanden og vice versa. Afmærk herefter vandoverfladens niveau i poolen. Lad nu spanden flyde i poolen i mindst et par dage. Mål herefter om vandet er sunket lige meget i spanden og poolen. Hvis der er forsvundet flere millimeter vand fra poolen end fra spanden, indikerer det at der er hul i pool-membranen.

Med venlig hilsen pool-meteorolog Kim Sarup og vandsvindsklimatolog Mikael Scharling.

Torsdag den 28. august

I Bulgarien ved Sortehavet oplevede jeg det flotteste vejr nogensinde. Den ene halvdel af himlen ude over havet var fyldt med almindelige hvide lyn, mens den anden halvdel var fyldt med røde lyn. Hvordan kan det lade sig gøre?

Det lyder som et flot syn! Forklaringen på de forskellige farver ligger i afstanden til lynene. De hvide lyn er de nærmeste og de røde lyn er de fjerneste.

Effekten opstår, fordi lyset skal rejse længere igennem atmosfæren for fjerne lyn. Og lys i den røde del af det synlige spekter klarer turen gennem atmosfærisk luft bedst.

Det samme fænomen gør sig gældende, når solnedgangen ser rød ud. Når Solen står lavt, skal ly set nemlig rejse længere gennem atmosfæren, end når solen står højt.

Lyn helt tæt på er altså hvide. Lidt længere væk ser de gule ud og til sidst røde.

Med venlig hilsen Bulderklimatolog John Cappelen

8. december 2005

Jeg har læst et sted, at vandet i den store overflade-havstrøm, der begynder i Det indiske Ocean eller Stillehavet, først vil nå frem til Nordatlanten om 1.000 år. Med andre ord vil en flaskepost, der blev sat i havet i dag og kunne holde sig flydende i strømmen, først nå frem i år til Danmarksstrædet i år 3005. Er det korrekt med de 1.000 år?

Der er noget om snakken, men at sige hvornår en flaskepost når frem, er svært.

Vi siger, at tidsskalaen for at vandet gennemgår en cyklus i den globale oceancirkulation (den termohaline cirkulation) er af størrelsen 1.000 år. Det vil sige, at den mængde vand, der om vinteren synker mod stor dybde i polare havområder og spredes i alle oceaner, før den langsomt stiger op og returnerer som varm overfladevand mod pol-havene, kun er ca. 1/1000 del af oceanets volumen pr. år.

Som du sikkert ved, sker hovedparten af nedsynkningen i Nordatlanten og dette vand spredes ind i Stillehavet og det Indiske Ocean. Opstigningen sker her, men også i Atlanten og Det Sydlige Ocean. Det betyder, at der vil være en strømning retur til Nordatlanten, som starter i det nordlige Stillehav og langsomt forstærkes. Strømmens forløb bringer den gennem det lavvandede indonesiske havområde og rundt om Sydafrika. Det er dog kun meget få steder, hvor man direkte kan måle denne strømningsstyrke, da den ofte helt forsvinder i vind-drevne overflade-strømsystemer, der er langt hurtigere.

Din flaskepost vil kun mærke overfladestrømmen og derfor ikke kunne gennemføre en cyklus med nedsynkning til stor dybde, men hvis du kaster tilstrækkeligt mange ud, vil du se, at de efter en række svinkeærinder faktisk vil finde til Nordatlanten. For de få hurtigste vil det kunne ske langt hurtigere end de 1.000 år - måske inden for 25-50 år. Resten kommer dryssende i lang tid fremover, forudsat de ikke strander.

Med venlig hilsen langstrøm(pe)oceanograf Steffen M. Olsen

23. marts 2006

Er det rigtig at wind chill (kuldeindeks, red.) kun fortæller os hvad en temperatur føles som, men det er ikke et udtryk for den 'rigtige' temperatur? Kan wind chill ikke udnyttes til at nedkøle en ting (f.eks. vand), og i sidste instans få det til at fryse?

Det er rigtigt, at wind chill temperaturen, som den opgives i kuldeindeks, er et udtryk for den temperatur blottet hud oplever i form af varmetab som funktion af den aktuelle lufttemperatur og vindhastigheden.

Vinden fjerner den kropsvarme, vi prøver at opretholde - jo større vindhastighed, des større varmetab. Det er altså ikke den egentlige lufttemperatur, men den 'vindstille-temperatur' varmetabet svarer til.

Man kan så spørge sig selv, om vand ville fryse, hvis lufttemperaturen er over 0 med wind chill der f.eks. giver en følt temperatur på minus 5? Svaret er nej. Hvis temperaturen derimod er under 0 fryser det og her vil en stærk vind fremskynde processen, så vandet i f.eks. et rør fryser hurtigere, fordi overfladen af rørene mister varme hurtigere.

Lufttemperaturen ændres altså ikke, lige meget hvor meget det blæser og en eksponeret genstands temperatur kommer heller aldrig under luftens temperatur. Men: Jo mere det blæser - jo hurtigere udlignes en genstands temperaturforskel til omgivelserne. Det gælder faktisk både hvis genstanden oprindeligt var varmere og koldere end omgivelserne.

Læs mere om kulde- og hedeindeks

Med venlig hilsen chill-out-klimatolog John Cappelen.

27. april 2006

Jeg har tit tænkt over hvorfor himlen er blå. Verdensrummet er sort og solen gul - hvor kommer den blå farve fra?

Himlens blå farve skyldes Solens lys. Man da sollyset er en blanding af alle farver og dermed er hvidt, hvordan kan himlen så blive blå?

Det skyldes simpelthen, at sollyset bliver spredt i alle retninger, når det rammer atmosfæren og at det blå lys bliver spredt mest.

Det gule og det røde lys bliver spredt mindst og derfor ser vi Solen som gullig.

Ser vi væk fra Solen vil vi netop se det lys, der bliver spredt mest, nemlig det blå.

Med venlig hilsen Kim *Sunny* Sarup og John *ol' blue skyes* Cappelen

4. maj 2006

Hvorfor går bølgerne altid vinkelret på stranden, selv om vindretningen er en anden (altså ikke pålandsvind)?

En bølges hastighed (den hastighed, du ser en bølgetop bevæge sig med) afhænger af vanddybden. Den er lav på lavt vand og høj på dybere vand.

Langt fra kysten - ude på meget dybt vand - spiller vanddybden ingen rolle. Hvis vinden går skråt ind mod kysten vil bølgerne også udbrede sig skråt ind mod kysten.

Når bølgen kommer nærmere land begynder den at 'mærke havbunden' og bølgen bremser op, fordi bølgehastigheden som nævnt er lavere på lavere vand.

Hvis bølgen kommer skråt ind mod kysten, vil den del, som er tættest på land altså være langsomst og bliver derfor indhentet af den del, som er ude på dybere vand. På den måde drejer bølgen for til sidst at gå vinkelret ind på land.

Fænomenet kaldes for øvrigt refraktion.

Med venlig hilsen kun-i-til-knæene-unger oceanograf Nicolai Kliem

18. maj 2006

Er der i gennemsnit over et år lige mange timer med dagslys overalt på kloden?

Svaret er nej, hvis man ser på det rent geofysisk. Men med et sagt, så er forskellene så små, at de næppe er værd at flytte efter.

Lad os først definere perioden med dagslys som perioden fra Solen er halvvejs over horisonten om morgenen til Solen er halvvejs under horisonten om aftenen.

Med den definition, så ville alle punkter have lige mange timer dagslys, hvis:
1. Et år var præcis 365 dage langt (eller et andet vilkårligt heltal).
2. Jorden var perfekt kugleformet uden f.eks. bjerge.
3. Jorden bevægede sig om Solen i en perfekt cirkel.

Nu holder ingen af ovenstående antagelser imidlertid, så derfor er svaret som sagt 'nej'. Blandt andet:
1. Er et år ca. 365,25 døgn (det er derfor vi har en skuddag hvert fjerde år).
2. Har alle kontinenter bjergkæder af flere kilometers højde.
3. Bevæger Jorden sig i en ellipse, med Solen i det ene brændpunkt.

Nu er dagen til ende. Foto Svend Wied.

Det sidste forhold begaver os på den nordlige halvkugle med en længere sommer (flere lange dage) og en kortere vinter (færre lange nætter) end det er tilfældet på den sydlige halvkugle. På vores breddegrader (~56° nord) giver det os i omegnen af 30 timer ekstra på år i forhold til et punkt på ~56° syd. Det er dog som nævnt ikke værd at flytte efter, for allerede om ~11.000 år er fordelingen stik modsat.

Med venlig hilsen Niels - sol-og-vind-lige - Hansen

24. maj 2006

Jeg har tit overvejet om det er rigtigt, at solnedgange er mere farverige end solopgange. Jeg oplever det sådan, men umiddelbart virker det forkert, for egentlig er en solnedgang vel blot en solopgang, der er vendt om?

Nu er det svært at måle farverigdom, men mange mennesker oplever som du, at solnedgange normalt er mere farverige end solopgange.

Himlen ca. 20 minutter efter, at Solen er gået ned den 21. maj. Foto Kurt Winkler.

Forklaringen er, at luften om aftenen indeholder mere fugtighed, er mere urolig og har et højere indhold af støv end om morgenen. Det påvirker brydningen og spredningen af Solen lys på en måde, der gør, at vi oplever et større farveorgie, når Solen går ned. Samtidig er vores øjne formentlig ikke lige følsomme morgen og aften - hverken over for lys generelt eller over for de forskellige farver i den synlige del af spektret.

Mvh meteorolog Kim - going-down - Sarup

Vil du læse ugens spørgsmål til DMI, så finder du det i nyhedsbrevet.

Udvalgt og redigeret af Bjarne Siewertsen og Niels Hansen.
© DMI, 21. juli 2006

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's Link-nyheder