Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
Her startede du Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Sommeren 2005 blev 'ægte dansk'

Sommeren 2005 endte meget tæt på klimanormalen, men ind imellem skiftede den gear, så det kunne mærkes.

Klimatallene viser, at sommeren 2005 i gennemsnit blev meget nær det normale! Dette dækker dog over nok så store variationer.

Efter at sommervarmen havde kikket forbi sidst i maj, startede juni køligt og med noget af et brag den 3. juni, da et tordenvejr drev op over landet.

Sommerens laveste temperatur på +0,4ºC blev i øvrigt målt i den periode - 8. juni om morgenen i Midtjylland.

I midten af juni kom det første 'gearskifte' til en varmere, tør og meget solrig periode, der dominerede de næste fire uger.

Sommeren kunne bruges til mange ting. Foto Niclas Dahl.
Sådan en ægte dansk sommer kan bruges til mange ting mener billedmanipulatør og trickfotograf Niclas Dahl.

I denne periode indtraf sommerens højeste temperatur, 30,8ºC, den 12. juli ved Roskilde og til forskel fra de seneste år blev endda Roskilde-festivalen hele ugen frem den 26. juni begunstiget af knastørt, varmt og solrigt vejr. Perioden var dog også indimellem regionalt krydret med vand fra oven, specielt i den vestlige del af landet.

Fredag den 15. juli skiftede sommeren igen gear - til bakgear, kan man sige. Det blev den næste måned langt overvejende køligt, solfattigt og regnfuldt. Weekenden den 29.-31, juli blev i særdeles våd med skybrud flere steder. Weekenden efter ville også være med på vognen - denne gang igen med skybrud og skypumper flere steder.

Fra omkring midten af august skiftede vejret gear igen og det blev gennemgående temmelig varmt og solrigt måneden ud.

Alle tre sommermåneder lignede faktisk hinanden ret meget. De var alle delt i to nogenlunde lige lange perioder med meget forskelligt vejr - sol og vind delt lige kan man godt sige!

Juni Juli August Sommer 2005
Temperatur (ºC) 14,1 17,3 15,5 15,6
Normal 14,3 15,6 15,7 15,2
Nedbør (mm) 53 94 51 198
Normal 55 66 67 188
Solskinstimer 243 189 181 613
Normal 209 196 186 591

Landstallene i tabellen viser, at den danske sommer 2005 har været 0,4ºC varmere end normalen. Solen har skinnet en anelse mere, ca. 4% og der er faldet 5% mere regn.

Klassifikation af sommeren 2005
Klassifikation af en sommer er jo altid smag og behag. Hvis vi definerer sommeren som perioden juni, juli og august og går tilbage til 1920, kan man udregne de dårligste og bedste somre. Man giver somrene en score, efter deres placering i hierarkiet, hvad angår både temperatur, solskinstimer og nedbør. Scoren bliver så lavest ved de dårligste somre og højest ved de bedste somre.

På denne måde er sommeren 1987 kåret som den sammenlagt koldeste, solfattigste og vådeste med kun 12 point og 1947 som den bedste sommer med 176 point.

Med hvad så med sommeren 2005? Ja, den røg ind på en 40. plads over de bedste somre eller - som man ser det - en 47. plads over de dårligste med sammenlagt 93 point.

Det betyder at 2005 ender i gruppe med somre som 1999 (89), 1930 (92), 1977 (93), 1920 (96) og 1926 (97).

For yderligere information kontakt DMI's Data- og klimainformation.

Af John Cappelen
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI, 1. september 2005

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotLumsk varm og fugtig luft på vej op over Danmark
18.06.2013 22:16
 Værd at vide
 Vild weekend - skybrud og skypumper over Danmark (august 2005)
 Våd weekend (august 2005)
 En fredag med vejrskifte (juli 2005)
 Sommeren 2005 - hvor varmt har det været (juli 2005)
 Lyn og torden over landet (juni 2005)
 Danmarks dårligste somre (2004)
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Danmark i august
Har 67 mm nedbør fordelt på 10 dage, 186 solskinstimer og en gennemsnitlig temperatur på 15,7°C.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif