 |
Der lå dog et skybånd, som i perioder generede udsigten i dele af Jylland.
Formørkelsen startede lige omkring klokken 10:00, hvor Månen fik 'første kontakt' med Solen, maksimum optrådte ca. klokken 11:10, hvor omtrent 35% af solskiven var dækket, og ca. klokken 12:20 gled Månen helt væk fra solskiven igen.
Formørkelsen var lidt speciel, fordi den ikke blev total noget sted på Jorden. Månen er nemlig for langt væk fra Jorden til at kunne dække solskiven helt og selv der hvor formørkelsen var størst, stod der en lysende ring af Solen tilbage. Derfor kalder man denne type formørkelse for ringformet.
En solformørkelse er en ret sjælden begivenhed, der kun kan finde sted, når Solen, Månen og Jorden står lige på linje og månen glider ind foran solskiven. Næste gang en solformørkelse er synlig fra Danmark er den 29. marts 2006.
|
 |
 |
 |
 Solformørkelsen meget tæt på sin maksimale udstrækning set fra Danmark klokken ca. 11:10. Foto Jesper Grønne.
Se flere billeder...
...eller send dit eget til vejrmed@dmi.dk
|