Solen vågner fra dvale

Solen har været stille længe med næsten igen solpletter og -udbrud. Men nu er Solen måske ved at vågne. Et lille soludbrud er kommet til syne fra en gruppe af solpletter, og det kan betyde, at der nu er gang i Solen igen.

Det igangværende solpletminimum er usædvanligt, fordi det har varet så lang tid og har givet mange dage helt uden solpletter.

"Antallet af solpletter burde være steget allerede sidste år," siger civilingeniør Peter Stauning og fortsætter, "for Solens aktivitet følger normalt en 11-årig cyklus, men nuværende solpletminimum har nu varet flere år og er meget dybt - det er usædvanligt."

Solpletter er aktive områder med kraftige og ustabile magnetfelter, hvorfra der kan komme stærke udbrud af glødende gas, som ved Jorden blandt andet giver magnetiske storme og heftige nordlys. Når Solen er mere aktiv, og der er mange solpletter, så påvirker det også Jorden. Den aktive Sol har generelt større udstråling, fordi der i forbindelse med de mørke pletter er små, stærkt lysende områder kaldet faculae. Det resulterer i, at Jorden tilføres mere energi.

Den lange periode med lav solaktivitet har ført til spekulationer om Solen måske var ved at miste sit magnetfelt, der holder solpletaktiviteten i gang.

Det er det indre magnetfelt, der bryder igennem den lysende soloverflade og giver solpletter. I normalt hvidt lys fremtræder solpletterne som mørke områder, men i UV lys har solpletterne ofte buer af lysende solatmosfære stående langt ud i rummet.

Lange perioder med meget få solpletter under solpletminima er nu ikke helt ualmindelige og kan heller ikke tages som sikkert tegn på fremtidig lav solaktivitet.

"I 1954 havde vi en periode med den laveste solpletfremkomst i 1900-tallet. Solpletminimummet blev i 1957/58 efterfulgt af det kraftigste solpletmaksimum, der nogensinde er registreret," forklarer Peter Stauning.

Forløbet er vist i grafen med antallet af solpletter fra 1950 til 2009. Kurven for solplettallet er her tegnet på basis af løbende middelværdier over 7 måneder. De nyeste solplettal fra juni 2009 er inkluderet.

"Hvis vi tager udgangspunkt i forløbet i 1950’erne, så kan vi vente alle tiders kraftige solpletmaksimum om et par år. Men med det begrænsede kendskab vi har til processerne i Solen, er det i virkeligheden svært at sige så meget med sikkerhed om den kommende solpletperiode," slutter Peter Stauning.

Til højre i 'Værd at Vide'-boksen finder du flere relevante informationer.

Af Mai Maskell Andersen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 23. juli 2009

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder