Solen er pletfri

Onsdag er der overhovedet ingen solpletter. Solplet-tallet er nul og vi befinder os ved solpletminimum i overgangen mellem solpletperioderne 23 og 24.

Vi har vænnet os til strålende sol på en skyfri himmel fra morgen til aften i disse dage.

Men er Solen nu også helt perfekt strålende? Her tænkes på de såkaldte solpletter: Mørke, magnetisk aktive områder, der ofte kan ses på Solens ellers jævnt lysende overflade. Undertiden så store, at de let kan ses med det blotte øje (gennem passende mørke beskyttelsesglas).

Og ja! Solen er perfekt. Der er overhovedet ingen solpletter i dag onsdag den 4. juni. Lige nu er solplettallet nul.

Vi befinder os netop nu ved solpletminimum i overgangen mellem solpletperioderne (cyklus) 23 og 24. Solpletperiodens længde er omkring 11 år fra maksimum til næste maksimum.

At det netop er cyklus 24, vi går ind i betyder ikke andet, end at det er 23 cykler sider man for alvor begyndte at interessere sig for solpletternes kommen og gåen i 1755.

Solpletter skyldes ustabilitet i Solens magnetfelt kombineret med Solens rotation. Det danner områder med særligt kraftigt magnetfelt på Solens overflade. Solpletterne er koldere end resten af overfladen og virker derfor mørkere ved lys i den synlige del af Solens spektrum. Der foregår dog en voldsom aktivitet i solpletterne som kan afsløres på billeder optaget ved andre bølgelængder, f.eks. ved ultraviolet lys eller i røntgen (X-ray) området.

Man finder ud af, om en solplet hører til den gamle eller den nye periode ved at se på placeringen. I løbet af en solpletperiode trækker forekomsten af solpletter mod ækvator, så ved udgangen af en periode er alle solpletter fra den gamle periode samlet nær Solens midte. I den nye periode starter solpletområderne nær Solens nordlige og sydlige pol. Det kan vises grafisk i det såkaldte 'sommerfugle-diagram' (til højre), hvor placeringen af solpletter er vist som funktion af årstallet ud af den vandrette akse og breddegrad på Solen op af den lodrette akse.

Foto af den pletfri sol taget ved lyset i det synlige område med MDI eksperimentet på NASA/ESA satellitten SOHO.

Sommerfugle-diagram for placeringen af solpletter gennem tre solpletperioder 21 (til venstre), 22 og 23 (til højre). Y-aksen viser afstanden i grader fra Solens ækvator, mens x-aksen viser årstallet. Blå pletter er solpletter nord for Solens ækvator - røde er solpletter syd for ækvator.

I overgangen mellem to solpletperioder kan man have solpletter fra begge perioder, og de første solpletter fra den nye solpletperiode dukkede således op allerede i januar 2008, mens der samtidig var store solpletter fra den gamle periode midt på Solen.

Der er ikke en klar international definition på en officiel 'skiftedag' mellem solpletperioder, men dagen, hvor solplettallet er nul, må være et godt bud.

Vi er altså nu netop gået ind i solpletperiode nr. 24 på vej mod et forventet maksimum i 2012 eller 2013.

Kilder:

• Space Weather
• Solar Influence Data Analysis Center
• Marshall Space Flight Center

Der er links i 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Af Peter Stauning, pst@dmi.dk
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
4. juni 2008.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder