Solen blev så stille
Solen er pletfri i dag, og det har den været hele 290 dage i de seneste 12 måneder. Normalt er der under et minimum i Solens 11-årige solpletperiode mellem 100 – 200 dage om året. Men det nuværende solpletminimum varer længere og giver flere dage uden solpletter.
"En ny periode med stigende solpletaktivitet skulle være startet", siger civilingeniør Peter Stauning, DMI. Men den nye periode er endnu ikke kommet rigtigt i gang, og meget tyder på, at Solens aktivitet er stærkt dæmpet, og måske slet ikke når op på tidligere højder foreløbigt.
Solen nu (til højre) og under solplet-maksimum i 2001 (til venstre). Fotos fra MDI instrument på NASA/ESA satellitten SOHO.
Tilbage i 1954 var der 248 pletfri dage på et år, hvilket var det hidtil højeste antal dage uden solpletter siden 1950. For at finde en mere langvarig og stilfærdig overgang mellem solpletperioderne skal man tilbage til minima i 1823, 1879 og 1914. Og i disse tilfælde var der kun svag aktivitet i de efterfølgende solpletperioder selv ved maksimum.
"I den nederste blå kurve i figuren ser man tydeligt Solens 11-årige periode, og man kan også se de usædvanligt lave solplettal i de seneste år," siger Peter Stauning.
Global temperatur (øverste kurver) og antal af solpletter (nederste kurver). De blå kurver viser års-gennemsnit, mens de røde kurver viser udglattede værdier af temperaturer og solpletter.
Solpletter er aktive områder med kraftige og ustabile magnetfelter, hvorfra der kan komme stærke udbrud af glødende gas, som ved Jorden blandt andet giver magnetiske storme og heftige nordlys. Når Solen er mere aktiv og der er mange solpletter, så påvirker det også Jorden. Den aktive Sol har generelt større udstråling, fordi der i forbindelse med de mørke pletter er små, stærkt lysende områder kaldet faculae. Det resulterer i, at Jorden tilføres mere energi.
"Sammenligner vi udviklingen i antallet af solpletter med temperaturudviklingen siden 1950, finder vi variationer på 0,1-0,2°C i den globale middeltemperatur. Det matcher nogenlunde variationerne i antallet af solpletter, så de højeste temperaturer forekommer i perioder, hvor Solen er mest aktiv," siger klimaforsker Peter Thejll, DMI og tilføjer: "Men de seneste 30 års temperaturstigning på ca. 0,6°C modsvares ikke af udviklingen i antallet af solpletter. Det har i samme tidsrum gennemsnitligt været svagt faldende."
Af Mai Maskell Andersen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 16. april 2009
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's  -nyheder
|
