Solen blev pludselig så stille

Det næste minimum i antallet af solpletter kommer formentlig tidligere end ventet. Solen er i alt fald blevet påfaldende stille den seneste tid.

NASA forskere er overrasket over den ringe solpletaktivitet, der observeres netop nu. I en nyhedsartikel fra NASA fortæller solfysikeren David Hathaway, at han ikke i de seneste seks år har observeret en så rolig Sol som netop nu.

På billedet fra 11. oktober i år (til højre) ser man en helt jævn og blank solskive uden de karakteristiske mørke solpletter. Den ringe solaktivitet tages som tegn på, at det næste solpletminimum kommer tidligere end ventet.

Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt stærkt.

De stærke magnetfelter bremser energistrømmen fra Solens glødende indre, hvor kerneprocesser (fusion af brint) producerer ufattelige mængder energi, som vi blandt andet nyder godt af her på Jorden.

Med mindre energitilførsel falder temperaturen og området bliver mørkere. Ofte er der flere solpletter med modsat rettede magnetfelter sammen i et solpletområde, og de kan kollidere, så man derved får voldsomme eksplosioner på Solen. Det er disse soludbrud, der skaber magnetisk storm og heftige nordlys på Jorden.

Disse forhold har stor betydning for mange opgaver på Jorden. Netop derfor var det planlagt, at Ørstedsatellitten skulle opsendes i 1995 for at komme i drift under det forventede solpletminimum i 1996-97.

Det ville hjælpe den præcise magnetiske kortlægning, der var Ørsteds hovedopgave, og som forstyrres af solaktivitet og efterfølgende magnetiske forstyrrelser på Jorden.

Solplettallet 1995-2009. Grafik NASA/NSSTC/Hathaway.

Der blev solpletminimum i 1997, som det ses på grafen ovenfor, der både viser det målte solplettal ved den takkede kurve, og som også med den glatte kurve viser det forventede solplettal forudsagt nogle år tidligere. De punkterede kurver viser det område, som solplettallet med 95% sandsynlighed skulle findes inden for.

Nu endte det jo imidlertid med, at Ørsted måtte vente på den forsinkede Argos satellit - der var hovedlasten ved opsendelsen - som derfor først fandt sted den 23. februar 1999.

Men Ørsted er stadig i drift og kan nu, med nogen forsinkelse, opfylde sin hovedmission til punkt og prikke ved at udføre sine præcise magnetiske målinger under det kommende solpletminimum i 2006-07, hvis den lille seje satellit ellers holder ud lidt endnu.

Solskiven hhv. 14. og 28. oktober 2003. Grafik SOHO MDI, ESA-NASA mission.

Man skal dog ikke helt stole på, at den pletfri Sol er indledningen til et længere minimum i solaktivitet.

I 2003 havde vi den 14. oktober en tilsvarende Sol uden de mørke pletter. Og så 14 dage senere var den spættet med store og meget aktive solpletområder, hvorfra vi fik nogle af de største soludbrud, der hidtil er registreret. Så Solen kan altså godt være lunefuld ind imellem.

For flere oplysninger kontakt den videnskabelige leder af Ørstedprojektet Peter Stauning på 39 157 473.

Af Peter Stauning, pst@dmi.dk
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI 19. oktober 2004

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS