Søndags himmel kan være årets mest spændende

Din ellers helt normale søndag kan blive en fest for fænomener. Du skal blot følge Jesper Grønnes himmel-manual herunder.

Tekst, billeder og grafikker Jesper Grønne, himmelfotograf, www.groenne.eu, www.astrophoto.dk.

Hvad kan man egentlig opleve på himlen et tilfældigt døgn? Nogle gange ret meget hvis man er heldig og opmærksom.

F.eks. nu på søndag den 21. oktober 2012 er der i skrivende stund en fornuftig prognose for nogenlunde klart vejr, i hvert fald i perioder; men også nogle skyer.

Hvis de meteorologiske forhold spiller med, så er der mulighed for at opleve en lang række vejrfænomener, atmosfæriske lysfænomener og astronomiske fænomener, objekter og begivenheder.

Links under billederne er til uddybende information om de enkelte emner. Enkelte links peger på samme side eller artikel, hvor det er relevant.

I dagtimerne

Hvis vi starter inden solnedgang, så kan der være lysfænomener relateret til sollyset. Er der højtliggende cirrusskyer med iskrystaller, kan der dannes en solhalo, som er en lysende ring 22 grader fra Solen - altså rundt om Solen.

I relation til haloen kan der opstå bisole eller solhunde på hver side af Solen. Der kan også forekomme både større 46 grader og mindre 9 grader haloer.

Højt på himlen kan der opstå en zenitbue, der ligner en omvendt regnbue med centrum i zenit (lodret op). Andre sjældne buer kan også opstå.

Solhalo omkring, samt iriserende skyer foran, Solen.

Er der skyer med små vanddråber, kan der opstå en solkorona: en farvet ring i skyerne lige omkring Solen. En anden variant af korona er iriserende skyer, det er farvede irregulære områder i skyerne omkring Solen.

Solkorona.

Modsat Solen kan der opstå regnbuer.

Regnbue.

Hvis man har et solfilter til en kikkert eller et kamera, kan man se solpletter på solskiven.

Solpletter.

Hvis man er rigtig heldig, kan man opleve rumstationen ISS passere ind foran Solen eller Månen. Dette fænomen opleves meget lokalt og ikke i hele landet samtidigt, det skyldes den ret korte afstand til rumstationen.

Klokken 16.08 kan man opleve ISS passere Månen, set fra et bestemt område, der er markeret på kortet nedenfor. Det går meget hurtigt, 1-2 sekunder og man skal se på (evt. videofilme) Månen med en kikkert. På calsky.com kan man finde oplysninger om bl.a. den slags begivenheder på himlen.

ISS' bane.

Ved solnedgang

En lysende rødlig solsøjle kan vise sig lodret op fra Solen, når den står lavt over horisonten. Det skyldes lysbrydning i iskrystaller i tynde skyer.

Solsøjle.

Ved solnedgang er der chance for at se 'det grønne segment' og det grønne glimt'. Hvis forholdene i luftlagene er gunstige, kan de allersidste lysstråler fra Solen vise sig i et flot smaragdgrønt lysglimt der varer ca. 2 sekunder.

Det grønne glimt.

Det grønne segment over Solen ses lidt tidligere, mens en større del af Solen stadig er synlig over horisonten. Fænomenerne skyldes lysbrydning i inversionslag - luftlag med forskellig temperatur. Solnedgang er mellem klokken 17.50 og 18.20 afhængig af hvor i landet man befinder sig. (kan ses under regionaludsigterne her på dmi.dk).

Efter solnedgang

Når Månen vender noget af sin natside mod Jorden, især omkring nymåne, kan man se fænomenet jordskin. Jordskin er sollys reflekteret fra Jordens dagside, ud på Månens natside, som derfor fremtræder lysere end ellers. Uden det reflekterede lys fra Jorden ville Månens natside være helt sort.

Sådan opstår Jordskin.

Man ser altså en kraftigt lysende del af Månen og resten af Månens runde sfære ses svagt. Det bedste tidspunkt at se jordskin, er 1-2 timer efter solnedgang, når himlen er blevet mørk. De skal naturligvis være inden Månen går ned senere på aftenen. Fænomenet var tydeligere tidligere på ugen, men vil måske alligevel være synlig søndag; seks dage efter nymåne.

Rumstationen ISS viser sig igen på himlen i nogle minutter omkring klokken 19.20 og igen kl. 20.55 efter endnu en tur rundt om Jorden. Man ser den som en meget kraftig stjerne, der bevæger sig fra vest mod syd og øst, altså på den sydlige del af himlen.

Om natten

Den årligt tilbagevendende meteorsværm Orioniderne topper denne aften. Hvor mange meteorer eller stjerneskud man kan se, afhænger af hvor man befinder sig. Lysforureningen fra kunstigt lys kan gøre at man ikke ser ret mange, måske 1-2 i timen. Under mørkere himmelstrøg kan man måske se 10-12 stykker i timen. Meteorerne kan ses på hele himlen, men udspringer fra et sted nær stjernebilledet Orion i øst - senere på natten i syd. Man vil formodentlig se flere efter Månen er gået ned en halv times tid før midnat. En særlig kraftig variant kaldes en ildkugle. Den vil lyse kraftigere end Venus og ofte flashe i flere lysglimt, når den bryder op ved mødet med atmosfæren.

Meteor.

På den nordlige del af himlen kan der være chance for nordlys. Det kræver, at atmosfæren bombarderes med en kraftig udladning af partikler fra Solen. Solen er i en relativ aktiv periode, så man ved aldrig om der kommer nordlys - muligheden er bestemt til stede. Nordlys skal helst ses fra et mørkt sted, og kan forekomme i hele den mørke periode af natten.

Nordlys.

I skumringen efter solnedgang, kan man i en kikkert se den inderste planet Merkur, omtrent i den retning, hvor Solen gik ned. Når himlen er blevet mørk, kan man få et glimt af den røde planet Mars, inden den går ned i sydvest. Venus ses i øst før solopgang. Saturn er ikke synlig for tiden.

Planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter, Saturn og Uranus.

Hvis man har en kikkert, kan man se Jupiters måne Europa passere ind foran planeten mellem klokken 21.30 og 23.50. Omkring klokken 23 kan man måske se Jupiters store røde plet, der er et gigantisk stormvejr, der har raset i mindst 400 år. Normalt kan man se de fire store galileiske måner kredse omkring planeten - man behøver bare en håndkikkert. Denne aften passerer månen Europa som sagt ind foran planeten. På højre side ses månen Io, på venstre side ses Ganymedes og yderst Callisto. Jupiter står op i øst i løbet af aftenen, og ses bedst sent på aftenen eller senere på natten, når den står højere på himlen i syd.

Ret højt på himlen mod øst, kan man se vores nabogalakse Andromeda. Den indeholder op mod 1.000 milliarder stjerner (hvem har talt det?) og fylder i diameter seks gange så meget på himlen som fuldmånen. Med det blotte øje kan man se den lysstærke kerne, hvis der ikke er for meget kunstigt lys i nærheden. Man finder Andromeda ud fra stjernebilledet Cassiopeia. Find det store W og tegn derefter et stort L, som vist på billedet.

Hele natten kan man se satellitter og fly på himlen. Nogle satellitter kan give kraftige lysreflekser fra de blanke paneler, der rammes af sollyset - såkaldte Iridiumglimt. Satellitterne ser ud som stjerner, der bevæger sig langsomt over himlen i forhold til de rigtige stjerner. Fly blinker som regel en gang hvert sekund, og man ser nogle gange de grønne og røde 'lanterner' eller navigationslys, som også ses på skibe.

Tre fly lægger an til landing, stjernerne drejer, satellitter og et meteor trækker striber.

Hvis der befinder sig et kraftigt tordenvejr omkring 2-500 kilometer væk, og der er klart vejr hele vejen dertil, så er der chance for at se de meget sjældne Red Sprites. Det er store røde opadgående lyn, der opstår højt over tordenvejret i mesosfæren i en højde på 50-100 kilometer. Hvis der er et tordenvejr tættere på, måske 50-100 kilometer borte, så kan man se kornmod. Kornmod er lysglimt fra almindelige lyn, men uden at man ser lynene direkte eller høre tordenbraget.

Red Sprites over Nordsøen, fotograferet fra Jylland, afstand 350 kilometer.

Omkring klokken 01 kan man måske se fænomenet Gegenschein ca. 45 grader oppe på den sydlige himmel. Det er et svagt lysende område på himlen, i modsatte retning af hvor Solen befinder sig. Det er genskinnet fra milliarder af bittesmå støvkorn der befinder sig i rummet mellem planeterne og oplyses af sollyset. Det samme interplanetariske støv viser sig også som Zodiakallyset. Det ses som en stor kegleformet svagt lysende struktur, der rejser sig højt på himlen fra horisonten i øst-sydøstlig retning omkring kl. 6:30. Det forveksles ofte med tusmørket, men ses altså omkring halvanden time før solopgang.

Zodiakallyset

Sidst og ikke mindst skal Mælkevejen nævnes. Vores egen galakse - set indefra, som et lysende vej over det mørke univers. Mælkevejen er altid fantastisk.

Mælkevejen.

Alle disse forskellige vejr- og lysfænomener og astronomiske objekter kan naturligvis ikke forventes at kunne opleves på bare en enkelt dag og nat. Alle er dog potentielt mulige og synlige, om de vejrmæssige forhold tillader. Ellers må man bare prøve igen en anden dag og nat. Svage lysfænomener, som Sprites og Gegenschein kan let svækkes af månelys eller lysforurening fra kunstigt lys. Derfor er det generelt bedst at observere fra et mørkt sted på en måneløs nat. Månen går ned før midnat denne søndag aften.

God fornøjelse - held og lykke med vejret, Jesper Grønne.