Søndag med snetorden

Søndagens snebyger var akkompagneret af enkelte glimtende drøn fra himlen. Torden i vintervejr - hvad er det nu for noget?

Mødet mellem en varm og en kold luftmasse langs en frontzone kan danne tordenvejr hele året rundt. Et sådan møde gav søndag genlyd flere steder i landet og fik en del danskere til at kontakte DMI for at høre om det - med tanke på årstiden - virkelig kunne være lyn og torden, de havde set og hørt.

Mest om sommeren

Lyn og torden opleves mest i sommerhalvåret, og ret sjældent om vinteren. Det skyldes, at vi har mest varme og dermed energi til rådighed i atmosfæren i sommerhalvåret.

Statistikken fortæller, at omkring 5% af lynnedslagene i Danmark er registreret i maj, omkring 85% i sommermånederne, omkring 5% i september og de resterende ca. 5% i de kolde måneder oktober til og med april. Bulderet søndag var altså ikke uhørt (i nogen betydning af ordet) men alligevel usædvanligt.

Når det tordner efterår og vinter, er det tit en kold luftmasse over endnu lunt havvand, der sætter fyrværkeriet i gang. Det er præcis, hvad vi har oplevet de senere dage - og kan opleve igen frem til onsdag. Vores havvand har temperaturer på mellem 2 og 6°C, mens temperaturen i to meters højde over land ligger lige under frysepunktet. Temperaturen i de høje luftlag er nede på ca. minus 55°C.

Lynfysik

Tordenvejr opstår netop ved en tilstrækkelig stor forskel på temperaturen ved overfladen og i de højere luftlag. Det gælder hele året rundt. En 'varm' bund og en kold top er den sprængfarlige cocktail, der skal til, før vi får dannet lyn og torden.

Varm luft er lettere end kold luft. Og når luften i bunden af atmosfæren er varmere end de højere luftlag, stiger den til vejrs. Samtidigt synker den kolde luft. Det giver omrøring i lufthavet; op og ned. Meteorologerne siger, at luften er instabil. Og jo større temperaturforskel - jo mere instabil bliver luften.

Ud over stor forskel i temperatur mellem top og bund, kræver lyn og torden også, at den kolde top skal ned omkring eller under minus 30°C. Det kan f.eks. opnås ved kraftig udstråling fra oversiden af skyerne.

Lyn er mest et sommerfænomen. Her set på 22 sammensatte billeder taget ud over Kongens Have i København mandag aften den 12. juli 2010. Foto Kristoffer Halse.

Inde i skyerne er der både synkende og stigende luft. Hvis den synkende luft indeholder hagl, som støder ind i små opadgående fnug eller dråber, kan disse sammenstød forårsage en såkaldt 'ladningsseparation'. Resultatet bliver, at dele af skyen opbygger et overskud af positiv ladning, mens andre dele af skyen får overskud af negativ ladning.

Hvis denne ladningsseparation står på længe nok, opbygges så store spændingsforskelle, at der dannes lynkanaler. Og så springer lynet! Lyn kan springe mellem skyer eller mellem sky og jord. På DMI's lynkort ser du kun sky til jord lyn, fordi det er dem, som er til fare for os hernede på overfladen.

Af Lone Seir Carstensen
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 29. november 2010

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's -nyheder