Smuk nat med lysende skyer
Natten til torsdag den 25. juni var endnu en nat med meget smukke lysende natskyer over Danmark.
Var du en af os, som var oppe og udendørs efter midnat natten til torsdag, så fik du måske det smukke, omfattende dække af lysende natskyer at se.
Skyerne kunne i denne omgang ses fra stort set hele landet - det tyder de mange fotos fra både øst, vest, syd og nord i al fald på.
Lysende natskyer består overvejende af frossent vand og befinder sig helt oppe i 70 til 90 kilometers højde på grænsen til rummet. De er dermed de højestliggende skyer i atmosfæren.
 Lysende natskyer over København den 25. juni 2009. Foto Thomas M. Madsen.
 Lysende natskyer over Gørløse den 25. juni 2009. Foto Martin Stendel.
 Lysende natskyer over Rosenborg i København den 25. juni 2009. Foto Kasper Hartmann.
 Lysende natskyer over Jystrup den 25. juni 2009. Foto Ernst Thorsager.
 Lysende natskyer over Ferritslev den 25. juni 2009. Foto Christer Møller With.
 Lysende natskyer over Hirtshals den 25. juni 2009. Foto Bjarki Mikkelsen.
 Lysende natskyer over Horsens den 25. juni 2009. Foto John Nieuwenhuizen.
 Lysende natskyer over Værløse den 25. juni 2009. Foto Steven Boye.
 Lysende natskyer over Holbæk den 25. juni 2009. Foto Dan Ter-Borch.
 Lysende natskyer over Silkeborg den 25. juni 2009. Foto Niels Voigt.
 Lysende natskyer over Næstved den 25. juni 2009. Foto Christian Hedeager Krag.
 Lysende natskyer over Odense den 25. juni 2009. Foto Villy Olsson.
 Lysende natskyer over Helsingborg den 25. juni 2009. Foto Erik Klitte.
Desuden har fotograf Lars Zielke lagt en film af de lysende natskyer i bevægelse på sin side 2astro.dk. Filmen er 37 mb, så du skal ha' en forholdsvis hurtig forbindelse. Du finder link til filmen i 'Værd at Vide'-boksen til højre.
I Danmark ser vi især lysende natskyer i slutningen af juni og starten af juli. Skyerne kan minde om tynde cirrusskyer, men normalt med en blålig, sølvskinnende eller nogle gange rød-orange farve.
Er skyerne på himlen ses de bedst en time eller to efter solnedgang; når Solen er mellem fem og 13 grader under horisonten og vejret er klart. Skyerne kan ses uden kikkert.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 25. juni 2009.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|