 |
Haloer omkring månen (og for den sags skyld Solen) ligner blege, cirkulære regnbuer rundt om lyskilden. De dannes, når lyset passerer igennem højtliggende skyer, der består af iskrystaller - som regel enten cirrus eller cirrostratus.
Lyset, som rammer iskrystallerne, vil forlade dem i mange forskellige vinkler. Det meste lys vil dog blive brudt i en vinkel på 22 grader som følge af krystallernes struktur. Det betyder, at lyset ser ud til at koncentrere sig på himlen i en bestemt afstand fra månen, og det er det, vi ser som en halo.
Månehaloer er sjældnere end solhaloer, som de fleste har set i forbindelse med et frontoptræk. Samtidig er månehaloer meget vanskelige at fange med et kamera, fordi de er ekstremt lyssvage.
Heldigvis har en del alligevel forsøgt sig med kameraet og det er gået forbløffende godt denne gang. Du finder en del af de fine fotos herunder.
|
|
|
|
Månehaloen den 9. december 2008. Foto Jesper Grønne. |
-nyheder
