 |
”Den 29. december 2003 kl. 16.31 slog en tornado/skypumpe ned her syd for Horsens(Stenderup), med relativ større omfattende ødelæggelser på tilhørende bygninger. Jeg har aldrig set/hørt noget lignende. Pludselig hørte vi flere større brag udenfor, og da vi kikkede ud af bagdøren må jeg sige, at jeg mildest talt blev overrasket - en sky med tagplader, tagpap, lægter og endda spær fløj rundt i luften. Man kunne se flere større genstande flyve rundt nok 100-150 meter op i luften i en roterende bevægelse, ufatteligt også her i lille Danmark.
Det mærkelige var, at det næsten ikke blæste blot 15 m fra tornadoens øje, hvor vi stod inde i huset. Begivenheden varede nok kun 5-7 minutter og tornadoen slog ned ca. 5 gange i en bane på ca. 500 meter. Den grådige tornado ødelagde ca. 600 tagplader.”
Skypumper om vinteren? Kan dette være rigtigt – spørger mange? Det er da mest om sommeren, hvor der er meget energi i atmosfæren. De fleste dannes da også over vand i sommerhalvåret, men skypumper om vinteren forekommer og de kan blive endog meget kraftige.
Den alvorligste skypumpe, der er observeret i Danmark var netop et vinterfænomen. Den ramte et område nordvest for Holstebro den 11. februar 1962. Ca. 100 bygninger blev mere eller mindre beskadiget, en skurvogn blev smidt op i luften, elektriske ledninger på et jernbaneterræn blev revet ned, og da skypumpen kom ind over en plantage, blev 500 træer enten knækket eller revet op med rode.
Hvad sker der i atmosfæren?
Skypumper dannes altid i en ustabil atmosfære, som i Danmark typisk forekommer, hvor relativt kold luft føres ind over en varm overflade som fx. et varmt hav eller et relativt varmt landområde om vinteren.
I en ustabil atmosfære dannes der let bygeskyer med regn og evt. torden, og de er ofte organiseret i en bygelinje eller en front. Over en bygelinje drejer vinden ofte skarpt, og hvis denne rotation i vinden bliver indfanget i de opvindsområder, der danner bygeskyerne, vil rotationen kunne forstærkes og blive strakt ud. Først opstår en lille tragtsky på undersiden af skyen, og denne rotation kan derefter vokse nedad og nå en jord- eller en vandoverflade. Den stadig større lodrette udstrækning af hvirvlen øger vindhastigheden i rotationen, ligesom skøjteløberen, der roterer hurtigere og hurtigere, når han trækker sin arme tæt ind til kroppen i en piruette.
|
|
|
|
Sådan kan det se de ud, når en skypumpe folder sig i Danmark. Billedserie og beretning er indsendt af Cliff fra Stenderup syd for Horsens.
Satellitbilledet viser et lille lavtryk, der passerede henover Jylland den 29. december 2003 om eftermiddagen. Det var ganske intenst, da det lå over Nordsøen, men så ud til svækkes over Jylland - det gjorde det bare ikke. Billedet fra kl. 17.09 (nedtaget af Geografisk Institut) viser, at det udviklede sig pænt igen netop omkring Horsens, hvor der ifølge den indsendte beretning fra Cliff i Stenderup blev observeret en skypumpe i forbindelse med lavtrykkets og de kraftige bygeskyers passage. Lavtrykket vandrede siden videre østover, hvor det om aftenen sørgede for, at den nordligste rand af Sjælland fik pænt hvidt nytår.
|
