Først opstår en lille, roterende tragtsky på undersiden af skyen (foto nedenfor). Denne rotation kan så vokse nedad og nå vandoverfladen. Den stadig større udstrækning af hvirvlen intensiverer vindhastigheden i rotationen, ligesom skøjteprinsessen, der roterer hurtigere og hurtigere, når hun trækker sin arme tæt ind til kroppen.
Hvis hvirvelrøret når ned til en vandoverflade, vil vanddamp transporteres op i røret, og kan her danne 'skyer', der hvirvles med rundt samtidig med, at vandet piskes op omkring skypumpen.
Tragtsky, som er forstadiet til en egentlig skypumpe. Foto fra Blokhus den 28. november Brian Møller.
Skyerne op igennem snablen dannes også ved trykfaldet, så det er altså en kombination af skyer og vandsprøjt, man ser.
Det er en misforståelse, at vand suges langt op i røret. Det forudsætter et enormt trykfald. For blot at suge vand fem meter op kræves et trykfald på ca. 500 hPa (millibar), og et sådant trykfald forekommer ikke naturligt i atmosfæren.
Hvis skypumpen huserer over landjord vil hvirvelrøret piske og suge støv og jord op som så 'farver' røret.
Skypumper forekommer normalt i vejrsituationer med svage vinde over store områder, men i selve skypumpen er der gang i den - sandsynligvis i mange tilfælde over grænsen for orkanstyrke (32 m/sek).
Der er mere om skypumper i 'Værd at Vide'-boxen til højre.
For flere oplysninger kontakt DMI's Data- og klimainformation på 39 157 500.
Af John Cappelen
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 30. november 2005.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's  -nyheder
|
