| Intensitet |
Vind m/s |
Længde kilometer |
Bredde meter |
Skade |
|
-
|
0-18
|
<0.5
|
<5
|
|
|
F-0
|
18-32
|
0,5-1,5
|
6,0-16
|
let
|
|
F-1
|
33-50
|
1,6-5
|
17-50
|
moderat
|
|
F-2
|
51-70
|
6,0-16
|
51-160
|
betydelig
|
|
F-3
|
71-92
|
17-50
|
161-500
|
svær
|
|
F-4
|
93-116
|
51-160
|
501-1500
|
voldsom
|
|
F-5
|
117-142
|
161-507
|
1501-5000
|
meget voldsom
|
Fujitas tornadoskala
En tornado/skypumpe er defineret som en roterende luftsøjle - en hvirvel - der når helt ned til jordoverfladen. Oftest vil den roterende luftsøjle efterhånden blive synlig ned mod jordoverfladen i form af en såkaldt skytragt (engelsk funnel cloud), fordi trykket i hvirvlen bliver lavt nok til, at vanddampen i den roterende luft fortættes til en sky.
Når tragten rammer Jorden plejer man at siger, at tornadoen er fuldt udviklet, og dens omrids vil yderligere blive synlig på grund af det materiale, som den hvirvler og suger op.
Man kan dog have en tragtsky, uden der er en hvirvel ved jordoverfladen, og man kan have en hvirvel uden en tragtsky, hvis der ikke laves kondensation inde i hvirvlen. Specielt over land kan dette opstå, mens der over vand normalt vil være tilstrækkelig fugtighed til stede.
Ikke nogen klar definition
Der er ikke nogen fuldstændig klar definition af, hvad der er en tornado, og hvad der er en skypumpe. Skypumper kan opfattes som svage tornadoer. Der er dog som regel forskelle i de processer, der danner skypumper/svage tornadoer og de stærkeste tornadoer.
På engelsk bruger man begreberne 'tornado' og 'water spout' eller 'land spout', ligesom man siger 'tornado' og 'skypumpe' på dansk. Grunden er, at man på engelsk både bruger 'water og land spout' er, at skypumper både findes over land og vand.
For yderligere oplysninger kontakt DMI’s Data- og klimainformation.
Har du billeder af skypumpen, så send dem vejrmed@dmi.dk
Af John Cappelen og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk © DMI, 11. august 2009.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|