Sæsonprognose: Udsigt til vintervejr

Mild vinter i Danmark, melder sæsonprognosen. Skal vi tro på den i år? Og hvad betyder det i så fald for vejret de kommende måneder?

Den nyeste sæsonprognose tyder på en forholdsvis mild vinter i Danmark. Det bliver i givet fald i stærk kontrast til de to seneste udgaver af årstiden.

3°C mildere end de seneste vintre

"Tager vi prognosen for pålydende, så vil den gennemsnitlige temperatur i perioden fra december til februar ligge ca. 1,8°C over frysepunktet", fortæller DMI's ekspert i de længere forudsigelser, meteorolog Jesper Rasmussen.

Ifølge klimanormalen - udregnet på baggrund af perioden 1961-1990 - ligger en gennemsnitlig vinter i Danmark på 0,5°C; altså lige over frysepunktet.

De to seneste vintre er derimod endt henholdsvis 1,3 og 1,5°C under frysepunktet. En vinter 1,8°C over frysepunktet vil altså være omtrent 3°C varmere. Det er i givet fald noget, der er til at mærke.

1,8°C over frysepunktet i gennemsnit kan dog nemt dække over store variationer både set over vinteren som helhed og de enkelte døgn.
"Der kan sagtens komme en periode på en uge eller 14 dage, hvor det bliver koldt og rigtig vinter og hvor sneen bliver liggende. Det kan ikke udelukkes", fortæller Jesper Rasmussen fredag formiddag til pol.dk.

Kun temperatur, men nedbør følger med

Prognosen indeholder udelukkende oplysninger om temperaturen i den kommende vinter. Der er dog en generel tendens til, at milde vintre er forholdsvis nedbørrige, fordi de vejrmæssigt er domineret af lavtrykspassager fra Atlanten.
"Jo mildere vinteren er, jo mere af nedbøren falder dog som regn og ikke som sne. Og den sne, der falder, ligger på jorden i kortere tid før den smelter", påpeger Jesper Rasmussen.

En vinter lidt mildere end normalt mindsker dog ikke nødvendigvis behovet for hverken glatførebekæmpelse eller forsigtig færdsel.

"Glatføre opstår på flere forskellige måder. En del af dem er knyttet til det vi kalder frysepunktspassager; altså at temperaturen over døgnet svinger mellem f.eks. let frost om natten og et par graders varme om dagen. Når det sker, afsættes rim på asfalten og eventuelt smeltevand fra snedriver løber ud over vejbanen i dagtimerne, skyller saltet fra seneste saltning bort og fryser derefter igen om natten".

Skøjteløber på Arresø den 30. januar 2011. Ifølge fotografen Klas Schmidt bød vinteren 2010-2011 på mere end 80 skøjtedage på søen. Den nyeste sæsonprognose mener ikke, Klas får samme muligheder i de kommende måneder.

Usikker prognose

Men hvor meget lid skal du nu fæste til prognosen og i givet fald planlægge efter den? Med tanke på succesraten de to seneste kolde vintre ser det ikke alt for godt ud med troværdigheden. Begge gange meldte prognosen om en vinter en smule mildere end normalt og begge gange tog den fejl.

Jesper Rasmussen har dog en begrundet mistanke om, at prognosen denne gang rammer mere rigtigt.
"[i år er der] flere ting som peger i den retning, men der kan altid komme noget ind fra siden, der vælter det hele", siger han til Ritzau.

Jesper Rasmussen skeler blandt andet til flere andre lange prognoser, når han vurderer kvaliteten af den, DMI normalt benytter fra det meteorologiske regnecenter ECMWF i Reading, England.

"I år peger flere andre prognoser i samme retning som vores. Det øger troværdigheden. Alternativ kan vi tage fejl i samlet flok", siger han med et skævt smil.
"Derudover ser den kortere månedsprognose, som lige nu rækker et godt stykke ind i december, et strømningsmønster, der stemmer godt overens med den længere prognose. Det var bestemt ikke tilfældet i 2010, hvor månedsprognosen var kold, kold, kold på dette tidspunkt", slutter han.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 18. november 2011.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's -nyheder