Sådan laves kæmpe-hagl

Cykelhjelme ville hurtigt blive en mangelvare hvis fodboldstore kæmpehagl var hverdagskost. Det er de heldigvis ikke. Nu har en spanier undersøgt 50 af slagsen og fundet en naturlig forklaring.

Den 22. december 1999 fandt familien Hulstrøm fra Helsingør en noget usædvanlig genstand i deres have. Det lignede et almindeligt hagl - lige bortset fra at det havde en diameter på 7 cm! Se foto.

Kæmpehagl - der er fundet op til fodboldstørrelse - hører heldigvis til sjældenhederne. De er ofte blevet afvist som enten fup eller af unaturlig oprindelse, men geologen Jesús Martínez-Frías fra Center for Astrobiologi i Madrid er af en anden mening.

Martínez-Frías har undersøgt over 50 forekomster og er overbevist om at der er tale om rigtige hagl.

De forekommer nemlig over hele jorden og er alt for ens til at der kan være tale om fup. Med mindre en eller anden person har viet sit liv til at rejse kloden tynd og placere yderst realistiske snydehagl på udvalgte steder fra tid til anden.

Man hvad så med unaturlige fænomener?

Kunne det være - som det ofte foreslås - en klump frossen toiletudskyl fra et fly? Nix. Der er nemlig ikke det mindste kemiske spor af hverken menneskelige afsondringer eller det blå stads der bruges til desinfektion af den slags anordninger.

Så en stump komet måske? Næ. For undersøgelser af forholdet mellem de forskellige ilt- og brinttyper (isotoper) viser klart at haglene består af jordisk regnvand.

Hvad så med noget der er vokset på og faldet af et fly? Heller ikke sandsynligt. For det første er haglene vokset fra midten og udefter - i alle retninger på én gang. Det kan altså ikke have siddet fast for derefter at brække af - så ville det nemlig kun være vokset i én retning. For det andet viser undersøgelser at flere spanske hagl (se foto) faldt på dage og steder hvor der ikke var et eneste fly i nærheden.

Der må altså være en usandsynlig - men naturlig - forklaring. Og Martínez-Frías har en teori.

Som så mange andre uforklarlige hændelser skyldes dannelsen af kæmpehagl et sammentræf af flere sjældent forekommende omstændigheder.

Normale hagl dannes når underafkølede skydråber 'forstyrres' og fryser til is. Jo flere andre underafkølede skydråber haglet rammer - jo større bliver det.

Men for at få et kæmpehagl skal 'forstyrrelsen' ske i stor højde. Her er blandt andet daggamle drivende kondensstriber fra fly blevet foreslået.

Derudover skal haglet drives igennem skyen igen og igen. Det sker ved at hagl der skydes ovenud af skyen pga. kraftige opvinde, trækkes ind igen i bunden og får én tur til. Med store hagl kan det kun forekomme når vindene er endog meget kraftige.

En sidste forudsætning der skal være opfyldt er en usædvanlig høj luftfugtighed. Men er disse betingelser til stede mener Martínez-Frías at det tager ca. 10 minutter at danne et kilotungt hagl.

Var det noget med en cykelhjelm…?

Martínez-Frías, J et. al.Compositional Heterogeneity of Hailstones: Atmospheric Conditions and Possible Environmental Implications. Ambio, 30, 7, (2001).

Borch, X. Great Balls of Ice. Science, 297, 765, (2002).

Af pressechef Niels Hansen
DMI 9. august 2002