Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
Her startede du Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Sådan opstår USA's dødbringende tornadoer

2011 kan nemt ende som det værste tornado-år i USA's historie. Men hvad er en tornado? Hvordan opstår de? Og hvorfor? DMI's ekspert giver svarene.

Allerede nu er mindst 487 omkommet i den amerikanske tornado-sæson 2011. Og mange er fortsat savnet efter den seneste katastrofe, som søndag ramte byen Joplin, da en tornado smadrede omtrent 8.000 bygninger og kostede mange livet.

Men hvad er en tornado egentlig for et fænomen? Klimatolog John Cappelen er DMI's ekspert på området.

Fødes af forskelle

"Tornadoer er ekstremt voldsomme roterende vinde, som forekommer i forbindelse med meget kraftige bygeskyer i grænsefladen mellem varm, fugtig luft og kold, tør luft. De dannes mange steder i verden, men vi hører særligt meget om dem over de centrale dele af USA", fortæller han.

USA er særligt hårdt ramt, fordi den centrale del af landet - området 'Great Plains' - er det sted i verden, hvor forholdene for dannelse af tornadoer er helt optimale. Det gælder ganske særligt i foråret, hvor kold, arktisk luft kolliderer med varm fugtig luft fra den Mexicanske Golf.

"Tornadoer dannes gerne under meget ustabile forhold i atmosfæren. I mange lande optræder hvirvlerne mere som skypumper - dem kender vi også fra Danmark. Skypumper er i familie med tornadoer, men opstår som følge af en lidt anden proces. Skypumper er hyppigt meget svagere end dem, vi kalder tornadoer".

Vind på 500 km/t

Vindhastigheden i tornadoens roterende bevægelse når i ekstreme tilfælde op på over 500 kilometer i timen, samtidig med at tornadoen fejer hen over jorden med op til 200 kilometer i timen.

De meget kraftige tornadoer, helt op til F5-tornadoer - med store ødelæggende kræfter - er heldigvis forholdsvis sjældne. De kræver såkaldte supercelle storme, der kun udvikles under specielle vejrforhold. I februar 2007 trådte en ny skala - den forbedrede F-skala - i kraft i USA. Her vurderes skaderne på en mere præcis og robust måde, uden det dog giver ophav til en stor omkategorisering af historiske tornadoer.

Ikke i Danmark

"Den hidtil største 'dræber-tornado' opstod 18. marts 1925 og efterlod 695 døde og 2027 sårede i sit 350 km lange spor gennem Missouri, Illinois og Indiana", fortæller John Cappelen, men beroliger samtidigt med, at tornadoer ikke kan nå den størrelse i Danmark.

"Forløbet for meget intense tornadoer er som regel forbundet med meget voldsomme bygeskyer, såkaldte superceller, som vi formodentlig ikke har i Danmark."

Den kraftigste skypumpe observeret i Danmark, optrådte 11. februar 1962 over land nordvest for Holstebro. Her blev ca. 100 bygninger blev beskadiget, 500 træer blev knækket eller revet op med rode i en plantage, og bygningsmaterialer blev transporteret over en strækning på 13 kilometer. Det var formentlig en kraftig F1 tornado på grænsen til F2.

Detaljer i dannelsen

Grafik til højre

I supercellen dannes tornadoerne i et samspil mellem den såkaldte mesocyklon (området i bygeskyen, hvor luften stiger op) og mindre hvirveldannelser. Vindenes ændring både i vandret og lodret retning (kaldet windshear), der danner de mindre hvirvler - og den efterfølgende hvirvelstrækning i mesocyklonens opdrift - spiller de altafgørende roller. Som tegningen viser, mener man, at neddriftområdets vipning af horisontale luftrotationer er årsagen til nogle af tornadodannelserne. De allerværste tornadoer dannes i grænseområdet mellem opvinds- og nedvindsområdet, hvor der er meget store modsatrettede vinde over korte afstande.

   Dannelsen af tornadoer. Grafik fra Naturens Verden.
Grafik fra John Cappelens tornado-artikel i Naturens Verden no. 7/8 fra 2006.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 25. maj 2011.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Baggrund: F-skalaen (Fujitaskalaen)
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Solsøjle:
Lodret lysstribe over eller under Solen ved op- eller nedgang. Opstår ved spejling af lys på blyantsformede iskrystaller i atmosfæren.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif